Risskov Bilferie | De bedste tilbud på kør-selv, miniferie og weekendophold

Hannover

Tag på kør-selv ferie til Hannover, der har oplevelser for hele familien.

Hannover ligger ca. 150 km. syd for Hamburg og er delstatshovedstad i Niedersachsen. Hannover er nem at nå på en bilferie og her finder I et stort udvalg af eventyrlige oplevelser for både store og små. I og omkring byen finder I historiske bygninger, gode spisesteder, spændende museer samt byens smukke barokhave, så ferien kan byde på noget for enhver smag.

Som i så mange af Tysklands byer, så kan I følge en rute igennem byen, så I kan opleve Hannover i eget tempo. En rød tråd i vejen guider jer rundt til byens mange seværdigheder. I må ikke gå glip af et besøg i den gamle bydel rundt omkring Marktkirche og det gamle rådhus. Idylliske gader og stræder byder jer velkommen til en charmerende bydel, hvor I kan se de historiske bindingsværkshuse. Når I går rundt i den gamle bydel, så kan I nemt forestille jer, hvordan Hannover har set ud for mange år siden. Det er også her I finder Kramerstraße, der er en af byens bedste shoppinggader. I denne bydel finder I også Leineslottet, der ligger ud mod Leinefloden. Oprindeligt lå her et franziskanerkloster, men slottet fungerer i dag som sæde for delstatsparlamentet. Det er et must at holde pause på én af de mange caféer i den gamle bydel og bare suge til jer af stemningen.

I kort afstand fra den gamle bydel finder I det imponerende nye rådhus. Det nye rådhus stammer fra 1900-tallet og er Hannovers vartegn. Det er muligt at komme ind på rådhuset og her skal I tage turen op i rådhustårnet, hvorfra I kan nyde udsigten over hele byen. På den anden side af det nye rådhus ligger Maschsee, der er et yndet udflugtsmål for både turister og lokale. Der ligger flere caféer på de 6 km rundt om søen, hvor I kan holde en lille pause og nyde en forfriskning eller kaffe og kage. Om sommeren kan I desuden komme på sejlads på søen.

I det nordlige Hannover finder I Herrenhausen Gardens, der hører til blandt de fineste kongelige haver i Europa. Her finder I havekultur fra tre århundreder og der er både den franske barokhave, den engelske landskabshave og den botaniske have. Haverne forener på magisk vis de vigtigste stilretninger inden for havekunst. Læs mere om havernes åbningstider, events mm. på den officielle hjemmeside.

Når hele familien er med på ferien, er det et must at besøge Hannover Zoo, så børnene kan opleve de mere end 2.000 dyr fordelt i 7 forskellige temaverdener. Tag f.eks. på safari i Afrika blandt løver, næsehorn, giraffer og zebraer. Tag på ekspedition i den kolde nord, hvor børnene kan møde ulve, isbjørne og sæler. Eller besøg måske Indien, hvor de helt unge elefanter leger sjove lege med deres mødre i et junglepalads. Hannover Zoo er fyldt med oplevelser så langt øjet rækker.

På jeres ferie i egen bil kan I kombinere de store oplevelser i Hannover med et hav af oplevelser i nærheden. Den perfekte kør selv ferie tager jer også til smukke naturoplevelser, idylliske byer og spændende seværdigheder. Gå ikke glip af en tur til det eventyrlige Marienburg Slot, der troner over trætoppene eller et besøg i det grønne paradis Deister, der er rig på oplevelser. Niedersachsen er et område, der bare venter på at betage jer, så pak bilen og tag med Risskov Bilferie på jeres næste ferie.

Læs mere ...
6
ophold fundet
0
aktive filtre
Kopier link til søgeresultat
Optimer din søgning 
Sorter din søgning 
Vis hoteller på kort
De viste priser er pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelser og børnerabat vises i bookingprocessen

Bemærk:
· Minimum slutrengøring inkluderet
· Ekspeditionsgebyr ved telefonbestillinger Kr.129
· Ekspeditionsgebyr for onlinebestillinger Kr. 89, -
· Pakkeprisen er per person i dobbeltværelse

Hvorfor booke med Risskov Autoferien AG?
· Spar mere! Billigere end hotellets egne priser

AAA, Bisnode, Dun & Bradstreet
"For vores yderst solide økonomi og kreditværdighed, har vi igen modtaget den prestigefyldte AAA-rating af Bisnode, Dun & Bradstreet."
Modtager du vores tilbudsmail?

Bliv løbende opdateret med vores gode tilbud, rabatter og kampagner - leveret direkte i din indbakke

Kontakt os
Tel: 70 22 77 17

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Kontakt os

© Copyright.   Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.