Søg
REGIONER
TURISTOMRÅDER
BYER
Vores destinationer
Blekinge
Blekinge, der også kaldes "Sveriges Have", kan prale af at have en fantastisk skærgård, som strækker sig langs det meste af kysten og som er en vidunderlig naturoplevelse. Området er mest kendt for den historiske kurby Ronneby, krigshavnen i Karlskrona og laksefiskeri i Mörrumsån.
Sveriges sydligste skærgård ved Karlskrona er blevet mere og mere populær at cykle rundt i. En aktiv ferie med Risskov Bilferie er derfor en oplagt sommerferie i området. Gode færge- og bådforbindelser gør det let at komme rundt på de små øer. Barokbyen Karlskrona er placeret rundt på flere øer, hvilket giver byen et hyggeligt maritimt miljø. Byens velbevarede marineværft, Ubådsmuseet og Sveriges sidste flådebase er blot nogle af byens mange oplevelser.
Udenfor byen Karlshamn kan I tage på safari i Eriksbergs Game & Nature Park i bil - en sand fornøjelse for børn. Desuden kan I leje kano og padle rundt i det rolige landskab eller vandre og cykle. Forkæl dig selv i Sveriges ældste spa i Ronneby på en rigtig wellnessferie. I Blekinge er der mange muligheder for aktivitets-, frilufts- og afslapningsferier.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.