Arnbjerg Pavillonen er perfekt til en miniferie for par. Hotellet ligger i smukke, grønne omgivelser, og de klassiske lokaler er fyldt med lys. Smag på restaurantens lækre retter med bæredygtige og økologiske råvarer. Gå på opdagelse ved vadehavet, i Varde, Ribe eller på Fanø.
Hotellet tilbyder
I bydes velkommen til et afslappende ophold, hvor der er tid og plads til at hygge jer. Restaurant GRO byder på lækre retter med fransk inspiration, tilberedt af lokale råvarer. Køkkenets menu er bæredygtig og med økologi, og morgenmaden er helt økologisk. Restaurantens lokaler er indrettet i en lys, nordisk stil, og fyldt med lys fra de hyggelige småsprossede vinduer, hvor I har udsigt til parkens træer og de skiftende årstider.
I er tæt på vadehavets smukke natur, og i Varde by venter der hyggelige cafeer, butikker og kulturoplevelser, f.eks. Museum Frello. I kan også besøge Tirpitz Museum, der ligger i det fredede klitlandskab. Danmarks ældste by Ribe kan også nås i rimelig køreafstand. Hvis I holder af golf, er der flere golfbaner tæt på hotellet.
I har fri adgang til at træne i hotellets fitnessrum, og hotellet har gratis parkering.
Værelserne
Arnbjerg Pavillonens 30 lyse, nyrenoverede værelser er fordelt på to etager. Værelserne har fjernsyn, skrivebord med stol, adgang til kaffe og the, og der er eget badeværelse med brusebad. Alle værelser har smuk panoramaudsigt til parken, og hvis du vælger Superior værelset, får du egen terrasse og udgang til parken.