Boutiquehotel Myn Utspann









Kunderne siger
Udforsk området
Eksklusive pakker
Kundeanmeldelser
Hotelbeskrivelse
Der er lagt op til et skønt ophold på det 4-stjernede Boutiquehotel Myn Utpsann, som ligger i udkanten af den smukke slesvig-holstenske havneby, Husum. Her kan I forkæle Jer selv i hotellets lille wellnessområde, MynTiedSPA, og nyde en dejlig middag i restauranten. Fra hotellet har I kort afstand til kysten og det fantastiske nordvesttyske vadehavsområde, hvor mange store naturoplevelser venter.
Hotellet tilbyder
Hotellet har en god beliggenhed i den charmerende havneby, Husum, i Nordfriesland. Her bor I tæt på motorvejsafkørslen, i kort afstand fra byens centrum, og har alletiders udgangspunkt for at udforske både Husum og flere andre byer i nærheden samt, ikke mindst, det smukke nordfrisiske vadehavsområde.
Hotellets wellnessområde, MynTiedSPA, tilbyder 3 forskellige saunaer, hvor I kan slappe af efter en oplevelsesrig dag. På førstesalen finder I et hyggeligt relax-område, en te-bar med et udvalg af mineralvand, te og juice samt lokaler til de forskellige massage- og spabehandlinger, som hotellet tilbyder.
Hver morgen kan I nyde godt af hotellets righoldige morgenmadsbuffet, som serveres i dejlige rammer i den nydelige sommerhave ”Morgenrot”. Her har I et godt udvalg af fristende produkter at starte dagen på. Om aftenen serveres traditionelle nordtyske retter i hotellets restaurant, ”Restaurant 1877”.
Hotellets stemningsfulde bar er det perfekte sted at runde dagen af, med et stort udvalg af udsøgte vine og klassiske cocktails i hyggelige rammer.
Der er parkeringspladser direkte ved hotellet, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Værelser
Hotellets 31 værelser er alle smagfuldt indrettet i behagelige farver og udstyret med interiør af en høj kvalitet. Alle værelserne er indrettet med et rummeligt badeværelse og udstyret med fladskærms-TV, telefon, skrivebord og minibar.
De rummelige superior værelser er ca. 28 m² og tilbyder et hyggeligt loungehjørne og kaffe- og tefaciliteter. Hotellets enkeltværelser er ca. 18 m² og er udstyret med en behagelig enkeltseng.
De fleste værelser ligger på første sal og der er ingen elevator på hotellet.
Hvorfor rejse med Risskov Bilferie?
Prisbillige rejsetilbud
Eksklusive tilbud
Kundesupport
Tilpassede pakker

Har du brug for hjælp? Vi er her for at hjælpe!
