Best Western Hotell Vrigstad er et hyggeligt og velkendt hotel med god atmosfære og en rigtig dejlig beliggenhed i Smålands skove. Her bor I blandt de helt store attraktioner i Småland, nemlig High Chaparall og Astrid Lindgrens Verden, og der er heller ikke langt til Jönköping, Glasriket og Smålands elgparker, hvor I kan tage på elgsafari og komme tæt på de imponerende dyr i deres naturlige omgivelser.
Hotellet tilbyder
Best Western Hotell Vrigstad har en rigtig smuk beliggende, midt i Småland og tæt på Sävsjö og flere dejlige landsbyer. Det moderne hotel har mange faciliteter, og en dejlig restaurant, der hver morgen servere en rigtig god morgenbuffet. Lige ved hotellet ligger restauranten Bulls Steakhouse, der både serverer frokost og aftensmad. Bulls Steakhouse er en konceptrestaurant, hvor råvarerne kommer fra forskellige gårde i Småland. Menuerne ændres efter alt efter sæsonen, men det er det smålandske køkken som danner rammerne omkring de udsøgte retter. Der er også en bar på hotellet, hvor I kan nyde en drink før I sætter jer til bords.
Hotellet huser også et hyggeligt afslapningsområde med udendørs swimmingpool og sauna. Den udendørs swimmingpoolen måler 5x10 meter og opvarmes til ca. 25 grader. Der er også liggestole, hvor I kan slappe af og nyde solen eller svale af i poolen, som er åben fra juni til september og er gratis for hotellets gæster. Hvis I kan lide at træne, har hotellet et samarbejde med Power Athletics Gym, som ligger kun 50 meter fra hotellet og der er fri adgang. I kan også leje cykler på hotellet, så hvorfor ikke lade bilen stå mens I tager på opdagelse i naturen på to hjul.
Der er gratis parkering på stedet og under dit ophold har du gratis trådløs internetadgang.
Værelser
Hotellet har 54 værelser, som alle er omkring 20 kvm og hvor de fleste er nyrenoverede. Værelserne er dekoreret i stil med omgivelserne i Småland og med møbler som stammer fra lokale leverandører. Alle værelser ligger på stueetagen og er omgivet af et grønt område. Enkelte af værelserne ligger også tæt på det dejlige poolområde. I kan vælge mellem enkelt- og dobbeltværelser og det er muligt at få op til to ekstra opredninger i dobbeltværelserne. Alle værelser har eget badeværelse med hårtørrer, nye komfortable senge, 42" LED-TV, varmekedel, telefon og minibar. Der er også strygejern og strygebræt på de fleste værelser, ellers kan I låne det i receptionen. I kan også tage et kæledyr med på ferien og værelset mod et gebyr, men det skal forudbestilles.