Comwell Holte er perfekt til en skøn miniferie i Nordsjælland. Det moderne, stilfulde hotel byder på lækker gastronomi og komfortable værelser med høj standard. Det 4-stjernede hotel ligger midt i Rude Skovs rolige, grønne omgivelser, og tiltrækker især naturelskere og friluftsmennesker. Udenfor hotellet kan I tage et spil petanque, gå en rask tur eller cykle, eller måske spille golf på en af de fire lokale golfbaner. Københavns mange fristelser er desuden tæt på via metro.
Hotellet tilbyder
På Comwell Holte mødes I af dygtigt personale og en dejlig atmosfære. Den naturskønne beliggenhed ved Rude Skov og Vaserne giver jer rig mulighed for forskellige udendørsaktiviteter, prøv f.eks. en skræddersyet løberute i det grønne område. Tæt på er der flere spændende seværdigheder, f.eks. Karen Blixens hus, Frilandsmuseet og Gl. Holtegaard. Hvis det er København der trækker, så kan hovedstaden nås med en kort tur i metroen. Efter en oplevelsesrig dag kan I få en forfriskning i den hyggelige loungebar, og den lækre middag serveres i restauranten med åbent køkken, hvor I kan følge med, mens kokken kræser for råvarerne. Hotellet har gratis parkering.
Værelserne
Hotellets 112 værelser er moderne og komfortabelt indrettede, og kan variere i udseendet i forhold til billedeksempler. Alle værelser har eget bad og brusebad, og er desuden indrettet med lænestol, skrivebord, telefon, fladskærms-tv, internet og hårtørrer. Hvis I ønsker lidt ekstra luksus, kan I opgradere til et rummeligt Superior værelse på ca. 24 m2, med kaffe og the-faciliteter og strygejern/-bræt.
EnkeltværelseEnkeltværelse på ca. 18 m2, med to sammensatte enkeltsenge, hver seng er 80 cm bred. Værelset er desuden indrettet med lænestol, skrivebord, telefon, fladskærms-tv, internet og hårtørrer. Der er eget badeværelse med brusebad.
» Se flere værelsesspecifikke billeder