Tilbring nogle uforglemmelige feriedage midt i Harzens smukke natur! Ferienpark Brockenblick har en helt unik beliggenhed nær foden af Brocken (Bloksbjerg), som med sine 1.141 meter ikke blot er det højeste bjerg i Harzen, men i hele Nordtyskland! Her er der lagt op til hygge og afslapning i hotellets nydelige wellnessområde og masser af vidunderlige naturoplevelser og spændende bybesøg, i Harzens fantastiske omgivelser.
Hotellet tilbyder
Ferienpark Brockenblick har en helt unik placering i udkanten af den lille by, Schierke, som ligger lige for foden af Harzens højeste bjerg, Brocken. Her er I omgivet af den fantastiske natur i Nationalpark Harz og har alletiders udgangspunkt for oplevelser og aktiviteter i den naturskønne region.
Under opholdet kan I forkæle jer selv i hotellets wellnessområde, som byder på finsk sauna.
Hotellet har en stor solterrasse, hvorfra I har en helt formidael udsigt over Harz-bjergene. Beliggenheden gør hotellet helt perfekt for aktiv ferie med uforglemmelige vandre- og cykelture. Det er desuden et godt udgangspunkt for skiferie om vinteren.
Hver morgen kan I stå op og nyde en god morgenbuffet i hotellets hyggelige rammer. Således får I den perfekte start på dagen, så I er fyldt med energi, forud for dagens oplevelser i Harzen.
Om aftenen bydes I indenfor i hotellets restaurant, ’Zwölfender’, som både serverer typiske tyske retter såvel som berømte regionale retter fra Harzen.
Hotellet tilbyder gratis parkering og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Værelser og lejligheder
Ferienpark Brockenblik har 42 nydelige og velindrettede lejligheder, som ligger mellem 50 og 60 m² i størrelsen. Lejlighederne er indrettet med eget fuldt udstyrede køkken, spiseområde, privat badeværelse, behagelige senge og fladskærms-TV og er alle udstyret med egen balkon eller terrasse.