”Man har ikke oplevet Voss, før man har prøvet at overnatte på Fleischer’s Motel”. Tag på et rimeligt ophold på dette dejlige motel i Norge, og oplev en herlig ferie fyldt med sjælfuld stemning, velvære, god mad og fantastiske naturoplevelser hele året rundt.
Hotellet tilbyder
Fleischer’s Motel er placeret direkte ud til søen, Vangsvatnet, i den norske landsby, Voss, som er ligger i området mellem landets to største fjorde, Sognefjorden og Hardangerfjorden. Voss ligger ca. 1,5 timers kørsel fra Bergen, og er en smuk og spændende landsby, hvor der uanset årstid er masser at opleve.
Om vinteren er motellet helt perfekt for en skiferie, med få meter til bjergliftene og ikke bare ét, men to alpincentre indenfor kort afstand. Og om sommeren har I alletiders udgangspunkt for såvel en miniferie med shopping og sightseeing i Voss, som en aktiv ferie med fantastiske naturudflugter i fjeldene og omkring fjordene, hvadenten I er til vandre- eller cykelture.
I juli 2019 åbnede en helt ny gondolbane, som ligger i kort afstand fra motellet og tager jer op i 820 meters højde over havets overflade, hvilket er en helt oplagt oplevelse både sommer og vinter.
Fleischer’s Motel ligger op til det historiske Fleischer´s hotel der har mere end 150 år på bagen. Det er det ældste hotel i Voss og samtidig Norges ældste skihotel, med traditioner helt tilbage til 1835. Hotellet er naturligvis blevet moderniseret siden da, men den mangeårige historie er ikke til at tage fejl af og der er nu også et dejligt motel tilknyttet.
Under opholdet kan I forkæle jer selv i hotellets wellnessafdeling som byder på indendørs swimmingpool, et børnebassin, boblebad, saunaer og et lille fitnessrum. Ungerne kan hygge sig i hotellets legerum.
Den hyggelige bar ’Fredrik’s Bar’, er opkaldt efter hotellets grundlægger, Fredrik Fleischer, og tilbyder et godt udvalg af forfriskninger. Baren huser også med jævne mellemrum hyggelig klaverunderholdning.
Der tilbydes gratis parkering og under opholdet er der også gratis adgang til trådløst internet.
Værelser
De velindrettede lejligheder på Fleischer’s Motel, som ligger bare 100 meter fra hotellet, huser 30 lejligheder med plads til enten 2-3 eller 4-5 personer. Alle lejlighederne er renoveret i 2016 og indrettet med privat badeværelse og udstyret med et lille køkken og fladskærms-TV. Derudover er der privat terrasse eller altan med en skøn udsigt over søen. Hver lejlighed har sin egen parkeringsplads lige udenfor.