Velkommen til Good Morning Karlstad City, som har en central beliggenhed midt i Karlstad centrum, tæt på shopping, natteliv og seværdigheder.
Hotellet tilbyder
Good Morning Karlstad City er beliggende nær ’Stora Torget’ i Karlstad, midt mellem byens mange varierede muligheder af shopping, aktiviteter og mad.
Hotellets faciliteter og værelser er stilfuldt og moderne indrettet og gør det til en behagelig base for opholdet. Receptionen er bemandet døgnet rundt, og her der der også mulighed for, at bestille vaskeservice og morgenmadspose samt låne strygebræt- og jern og en hårtørrer.
Morgenmaden serveres på hotellets 3. sal og er inkluderet i opholdet. Hotellet har ikke egen restaurant, men der kan købes enkle måltider i loungen i lobbyen. I lobbyen findes desuden også en hyggelig bar som serverer øl, vin og forskellige andre drikkevarer.
Karlstad er en levende by, beliggende i det naturskønne Värmland, og byder på masser af udendørsaktiviteter, kulturelle oplevelser og gode shoppingmuligheder. Besøg f.eks. Nöjesfabrikken, tag et spil bowling og nyd en god middag. Gå en tur rundt i den smukke bypark som huser over 800 arter af buske, træer og blomster, eller tag en slentretur ad byens gamle stenbro, som er Sveriges ældste af slagsen. Broen har hele 12 hvælvinger og måler 168 meter i bredden.
For de der ønsker at nyde længere vandreture er der både vandrestier og motionsbaner ved ’Skutberget’. Golfinteresserede kan tage en runde på Karlstads golfklub eller ved Hammarö GK.
Er I mere til kultur og historie kan det varmt anbefales at besøge Wermland Opera eller Gustaf Frödings barndomshjem og mindehave, Alsters herregård, hvor I både kan se herregården, ose i håndværksbutikken, se udstillinger i kunstgallerierne, høre historier om Frödings liv på en guidet tur og nyde en god omgang hjemmelavet mad. I kan også besøge Lars Lerin-museet med kunsthal og gallerier eller kigge forbi og se udstillingerne på Värmlands Museum .
Dyrker I fitness og ønsker at vedligeholde formerne under ferien kan der købes billetter til det nærmeste SATS fitness center for 90 SEK.
Karlstads togstation ligger ca. 500 m fra hotellet og der er offentlig parkering på gaden mod gebyr.
Værelser
Good Morning Karlstad City har i alt 61 værelser og tilbyder overnatning i enkeltværelser, dobbeltværelser og dobbeltværelser med en ekstra opredning. Alle værelserne er indrettet med eget badeværelse med toilet og udstyret med komfortable senge med allerivenligt sengetøj, skrivebord, TV og telefon.
Enkeltværelserne er ca. 12 m² store og er indrettet med en 120cm seng. Dobbeltværelserne er ca. 15 m² og er indrettet med en 160cm dobbeltseng, eller to enkeltsenge på hver 90cm. Og dobbeltværelserne med en ekstra opredning er ca. 24 m² store og er indrettet med en 160cm seng samt en ekstra seng.
Det er tilladt at medbringe husdyr mod et ekstra gebyr.