Home Hotel Magasinet er indrettet i en fantastisk bygning fra 1904 og har en central beliggenhed i Trelleborg, tæt på både centrum, havnen og banegården. Trelleborg er Sveriges sydligste by, og herfra kan I nemt besøge steder som Smygehuk, Skanör, Falsterbo, Malmö og endda København.
Hotellet tilbyder
Home Hotel Magasinet er indrettet i et gammelt kornmagasin, som stammer tilbage fra 1904, og var i brug så sent som op til midten af 1980’erne. Bygningen gennemgik en komplet renovering og forvandledes til et hotel i begyndelsen af 00’erne, men mange af detaljerne fra den gamle bygning, er i den forbindelse nænsomt blevet bevaret.
Hotellet ligger direkte ved byens færgeterminal, hvorfra der går afgange til steder som Travemünde, Rostock, Swinousjie, Klaipeda og Sassnitz. Således tilbyder hotellet en god base for et mellemstop, hvis I skal på bilferie et andet sted i Europa.
Hotelpakken omfatter en herlig og omfangsrig morgenbuffet med mange forskellige muligheder, eftermiddagskaffe og en let aftenbuffet.
Hotellets centrale placering betyder, at I både har byens centrum, museer, smukke haver, Trelleborg Slot og gode shoppingmuligheder inden for gåafstand. Fra hotellet har I også kort afstand til Skånes smukke naturlandskaber, hvor I finder mange gode cykelstier. Derudover har I heller ikke langt til Trelleborgs Golfklub og områdets smukke strande.
Der kan parkeres ved hotellet mod et gebyr og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Værelser
Hotellet har 58 moderne, nyligt renoverede værelser, som alle er lyst og pænt indrettet.
Der findes tre forskellige værelsestyper, som er Standard dobbeltværelser, Superior dobbeltværelser og Deluxe dobbeltværelser:
Standard dobbeltværelserne er på 18-20 m², og er enten udstyret med en dobbeltseng eller to enkeltsenge.
Superior dobbeltværelserne er 18-24 m² og er placeret øverst i bygningen. Disse har også enten en dobbeltseng eller to enkeltsenge, og de fleste har skrålofter med ovenlys og et hyggeligt klimaanlæg.
Deluxe dobbeltværelserne er også på 18-24 m² og er udstyret med en lækker dobbeltseng på 180cm eller 210cm. Disse værelser har store vinduer med udsigt over havet eller byens hustage, og der er højt til loftet, hvilket giver en rar atmosfære.
Alle værelserne er indrettet med trægulve og flisebelagte badeværelser med bruser og hårtørrer, arbejdsområde med stol, lænestol og SmartTV.
På Superior- og Deluxe-værelserne er det muligt at tilføje en ekstra opredning.
Kæledyr er velkomne mod et gebyr, og skal forudbestilles.