Hotel Hubertus ligger midt i de smukke, grønne alper i Tyrol. Det 3-stjernede hotel er familieejet, og har modtaget gæster gennem de sidste 40 år. På det gæstfrie hotel kan I nyde den skønne tyrolske natur, prøve vandreture, besøge hyggelige landsbyer og nyde udsigten over vandfald og bjerge.
Hotellet tilbyder
Det 3-stjernede hotel, som er blevet renoveret for nylig, tilbyder jer indbydende, lyse værelser med komfortabel indretning, og en afslappende wellness-afdeling med sauna og dampbad, som f.eks. kan benyttes efter en oplevelsesrig dag.
Start dagen på bedste vis med hotellets lækre morgenbuffet lavet af lokale råvarer af høj kvalitet. Køkkenet lægger vægt på at servere lækker lokal ost, mælk, honning, hjemmelavet marmelade, pålæg og kød fra egen jagt til gæsterne.
Udenfor venter der oplevelser for enhver smag: Prøv de smukke vandreruter til Gartalm med alpeskråninger og blomsterenge. Vandreruterne er velegnet til både vandrere, cyklister og bjergbestigere.
Familier kan desuden få en rigtig underholdende dag på Adventure Mountain Spieljoch, der ligger i ca. 2000 meters højde. Adventureparken byder bl.a. på klatring for børn og voksne, zipline, minigolfturnering og spændende udflugter til Schleier-vandfaldet.
Golfspillere kan spille på den 65 hektar store Zillertal Golfbane med 18 huller i Uderns. Golfbanen har også et øvelsesanlæg med overdækkede tees, så der kan øves i alt slags vejr.
Værelserne
Hotellets lyse og komfortable værelser har alle adgang til balkon. Værelserne er på ca. 20 m2, og er indrettet med dobbeltseng, fjernsyn og eget badeværelse med hårtørrer.