Hos Hotel Moselblick er der lagt op til en skøn ferie med
afslapning og nydelse i et af Tysklands smukkeste vinområder. Opholdet
inkluderer både halvpension med regionale specialiteter, vinsmagning og masser
af muligheder for afslapning og udflugter.
Hotellet tilbyder
Det familiedrevne Hotel Moselblick i Wintrich tilbyder
kærligt indrettede værelser (renoveret i 2014), venligt personale og dejlig
morgenmad såvel som en daglig 3-retters middag i restauranten. Hotellet har en
malerisk beliggenhed på en bakke, med en enestående udsigt over de omgivende
vinmarker og Mosel-floden, hyggelige terrasse, hvor I kan nyde maden eller bare et glas vin i fredelige
rammer. Drikkevarerne bliver serveret via en speciel svævebane, som man har
installeret i hotellets Biergarten, hvilket giver en lille ekstra unik
oplevelse.
Wintrich ligger midt i den pragtfulde natur som omgiver
Mosel, og hotellet giver jer således et godt udgangspunkt for vandre- og
cykelture (det er muligt at leje cykler på hotellet), men I kan også tage en
sejltur på floden, hvilket må siges at være den bedste måde at opleve vinregionen
på. Opholdet inkluderer en vinsmagning ved Mosel, med vin fra den lokale
vingård, Reuter Erben, som ligger omkring 300 meter fra hotellet.
Ud over den fantastiske natur er det også oplagt at besøge
nogle af områdets forter, slotte og maleriske landsbyer omkring Wintrich, hvad
enten det er i Bernkastel-Keus (12 km) eller i Trier, som går for at være
Tysklands ældste by (47 km).
Der er gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har
I gratis adgang til trådløst internet.
Værelser
Alle Hotel Moselblicks værelser tilbyder god komfort med
behagelige senge og I kan vælge mellem enkeltværelser og
dobbeltværelser samt dobbeltværelser med en eller to ekstra opredninger. Hvis du har svært ved at gå op ad trapper, skal du være opmærksom på, at der ikke er elevator på hotellet, og at værelserne alle ligger på højere etager.