Hotel Öresund er et moderne og nybygget konference- og spahotel beliggende centralt i Landskrona. Her er der lagt op til et komfortabelt og oplevelsesrigt ophold på en fantastisk placering med mange historiske miljøer rundt omkring. Tag med Risskov Bilferie på en afslappende spaweekend eller en dejlig miniferie, hvor I bl.a. kan gå en tur rundt på havnen blandt citadellets historiske bygninger, få pulsen op i hotellets kystnære fitnessområde og koble af med lækker wellness og spa.
Hotellet tilbyder
Hotel Öresund åbnede dørene i efteråret 2018 og tilbyder jer en behagelig base, tæt på havnen, centralt i Landskrona. Hotellets nybyggede faciliteter er fordelt over fem etager med elevator. Her bor I bare en kort gåtur fra centrum og det nærmeste busstoppested og samtidig har I både havet og stranden indenfor meget kort afstand.
Hotelpakken inkluderer en gratis entré per overnatning til hotellets lækre og indbydende rooftop wellnessområde som er indrettet på fjerde sal. Her kan I tage en dukkert i hotellets udendørs swimmingpool, hoppe i boblebadet eller slappe af i saunaen. Skulle I ønske at blive endnu mere forkælet er der også mulighed for, at bestille massage- og spabehandlinger.
Hotellet har også et imponerende fitnessområde, ”Seaside Gym”, på hele 650m² hvor I har fri adgang til faciliteterne som bl.a. tæller Reebok fitness- og styrketræningsmaskiner samt gruppetræninger.
Hotellets restaurant, Hotel Sofia by the Sea, tilbyder et godt udvalg af frokost- og aftenretter. Til frokost tilbydes ”dagens lunch” og om aftenen serveres retter fra det spændende menukort.
Restauranten har også et stort tilhørende udendørs område hvor I kan nyde maden når vejret tillader det. Efter en god middag serveres lækre cocktails, kølige øl og andre drikkevarer i hotellets bar som er åben alle dage. Hver morgen starter naturligvis med en dejlig omgang morgenmad.
Kombiner miniferien med velvære på hotellet og aktiviteter og udflugter i og omkring Landskrona. Bare et stenkast fra hotellet ligger citadellets historiske bygninger og det imponerende Landskrona Slot fra 1540’erne. Gå ikke glip af en slentretur rundt og oplev det historiske og kulturelle miljø i området.
I kan også nyde en herlig gåtur i Karlslundsparken, besøge Landskrona Museum eller tage på vandreture ad Skåneleden.
I sommerhalvåret kan I slikke sol og bade på strandene i Borstahusen og Ålabodarna nord for Landskrona, prøve kræfter med kitesurfing i Lundåkra-bugten eller cykle rundt på den naturskønne ø, Ven. I finder også i kort afstand af hotellet den nærmeste golfbane som er Landskrona GK og lidt længere mod syd ligger også Öresunds Golf i Häljarp og Barsebäck GK.
Hotellet tilbyder parkering i garage mod et dagligt gebyr. Under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Værelser
Hotel Öresund har i alt 243 senge fordelt over 124 værelser. Med Risskov Bilferie kommer I til at bo i de moderne og behagelige standard dobbeltværelser.
Værelserne er ca. 15m² store og har enten udsigt over vandet, kirken eller indergården. Nogle af dobbeltværelserne er såkaldte ”connecting rooms”, hvor I har mulighed for at åbne en dør mellem to værelser. Bemærk venligst, at disse værelse kun kan reserveres på forespørgsel og ikke kan garanteres.
Alle hotellets værelser er indrettet med eget badeværelse og udstyret med behagelige senge (2x90cm), TV, sikkerhedsboks, køleskab, strygebræt- og jern, elkedel, badekåbe, hjemmesko, hårtørrer og air condition.