Insjöns Hotell ligger midt i den lille landsby Insjön, som har omkring 2.000 faste indbyggere. Der er kun omkring 1 km. til den smukke Insjön strand. Fra hotellet kan I nemt gå på oplevelse i Dalarnas fantastiske natur og besøge de mange klassiske svenske turistmål: Mora, Siljan, Rättvik, Orsa og Nusnäs. Dalarna byder på masser af udendørs aktiviteter både sommer og vinter. Der er mulighed for skiløb, sneskovandring, kanosejlads, cykling eller bare vandring i nogle af de smukke naturreservater - I vælger selv.
Hotellet tilbyder
Insjöns Hotell er et hyggeligt hotel som har en bar og morgenmads restaurant. Hotellet blev bygget tilbage i 1920'erne, for at trække turister til området. I årenes løb er der kommet nye ejere, og de nuværende ejere er stolte af at præsentere et moderne hotel med venligt personale, god mad og afslapningsmuligheder i naturen.
Receptionen er bemandet mandag - fredag kl. 7:00-20:00 og lørdag – søndag kl. 08:00 – 12:00. Hotellet er røgfrit og der er fri parkering samt gratis trådløst internet. Der er sauna er til rådighed for gæsterne i hotellets kælder. Hotellets bar er åben i samme tidsrum, som receptionen.
Værelser
Hotellet tilbyder 18 lyse og behagelige værelser, som har eget brus og toilet, hårtørrer, skrivebord, stol, TV med svenske kanaler. Alle værelser i ligger i hotellets hovedbygning, og der er også værelser er i stueetagen.