Kongenshus Kro & Hotel er et lille hotel med masser af historie, omgivet af den midtjyske hede. Hotellets ejer har særligt fokus på høj kvalitet mht. råvarer, og forkæler gæsterne med sin gastronomiske kunnen. Velkommen til et dejligt, afslappende ophold i naturskønne omgivelser, tæt på Viborgs seværdigheder og oplevelser.
Hotellet tilbyder
Kongenshus Kro & Hotel er en del af Kongenshus Mindepark, et af landets største hedearealer på ca. 1.200 hektar med egen mindedal, opført til minde om hedens opdyrkere. I umiddelbar forlængelse af hotellet kan I besøge Naturcentret, hvor I kan få indblik i hedens natur- og kulturhistorie, og hvordan livet var for de mennesker, der opdyrkede heden siden slutningen af 1700-tallet.
Viborg by ligger ca. 20 minutters kørsel væk, og byder på spændende seværdigheder, shopping, cafeer og restauranter. Kulturinteresserede kan besøge Viborg Domkirke, verdens største granitkirke. I kan også få en sjov dag på Energimuseet, hvor I kan få mere at vide om energiens historie og grøn energi. Hald Ege Miniregnskov byder på en sjov og lærerig dag med silkeaber, fisk, fugle og smukke plantearter.
Værelserne
Hotellets 13 værelser er enkelt og pænt indrettet med tilhørende TV. Nogle af værelserne har eget badeværelse og toilet, mens andre værelser kan bookes til en lavere pris, da de har delt badeværelse og toilet med andre gæster.