Lundsbrunn Resort & Spa ligger i landlige omgivelser i den
lille svenske kurby, Lundsbrunn, i Västra Götaland - bare en kort køretur fra
Sveriges største sø, Vänern. Her har I alletiders base for en kombineret aktiv
ferie og wellnessferie, med masser af afslapning, god mad og spændende
muligheder lige i nærheden.
Hotellet tilbyder
Allerede i det 18. århundrede var Lundsbrunn lidt af et
tilløbsstykke for folk fra både nær og fjern, som kom til byen for at nyde de
naturlige kilder, og den helbredende effekt de mentes at have. Hotellet er
siden blevet renoveret og moderniseret, og omfatter tre bygninger; Rosendal,
Sörbodal og Hedvigsdal, som dog alle stadig har bevaret de vigtigste dele af
historien.
Under opholdet har I adgang til hotellets smukke og
indbydende spaafdeling, som bl.a. byder på swimmingpool, aromasauna, infrarød
sauna, tyrkisk bad, dampbad, dryppende regnskov, vandfald, spabad og bruser med
forskellige indstillinger. Derudover er det muligt at bestille forskellige massage-
og skønhedsbehandlinger.
Hotellet ligger lige ved siden af Lundsbrunn Golf Club, som
er kåret til årets golfklub 2021 af foreningen ’Golfjournalisterna’, og
derudover har I også gode muligheder for at spille Padel-tennis i byen samt
drage ud på skønne vandre- og cykelture, f.eks. omkring Vänern eller i
naturreservatet Mariedalsån. Der findes desuden en række spændende
seværdigheder tæt på hotellet, såsom bjerget Kinnekulle, Läckö Slott, Varnhems
Klosterkyrka, Skara Domkirke og Skara Sommarland, som er et must under en
familieferie.
I forbindelse med hotellets reception finder I den hyggelige
café, ’Brunnscaféet’, hvor I kan nyde friskbrygget kaffe, sandwiches og søde
sager fra eget bageri. Lige ved siden af caféen ligger hotellets indbydende
lounge, hvor I kan slappe af i de bløde møbler.
I får den perfekte start på dagen med dejlig morgenmad i
hotellets hyggelige rammer. Senere på dagen kan I nyde eftermiddagskaffe, og om
aftenen serveres velsmagende retter i den indbydende restaurant.
Der tilbydes privat parkering mod et gebyr, og under
opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Værelser
I bor på nyrenoverede værelser, som enten ligger i Rosendal
eller Sörbodal-bygningen, og I kan vælge mellem enkeltværelser, dobbeltværelser
og familieværelser.