Idyllisk natur, velvære og afslapning er nogle af nøgleordene for et ophold hos Morada Hotel Alexisbad. Hotellet ligger i den smukke kurby Alexisbad, i Harzen, omgivet af Naturpark Harz/Sachsen-Anhalt’s grønne bakkede landskaber, som kombineret med hotellets elegante wellnessafdeling tilbyder et ideelt udgangspunkt for såvel aktiv ferie som wellnessophold i dejlige omgivelser.
Hotellet tilbyder
Morada Hotel Alexisbad har en dejlig beliggenhed i den charmerende lille kurby, Alexisbad, i Harzen. Med sine historiske rødder og den skønne placering i ’Selketal’-dalen, omgivet af Harzens smukke bakkelandskaber, er byen et perfekt sted for såvel rekreation og velvære som familiehygge og fantastiske naturoplevelser.
Byen og hotellet ligger omsluttet af den enorme Naturpark Harz/Sachsen-Anhalt, som byder på fantastisk fredet natur og idylliske landskaber med skjulte skove, krystalklare floder, blanke søer og spændende middelalderbyer. Gæsterne kan hoppe på et lille tog på stationen kun et minut fra hotellet og udforske det smukke bakkede landskab. . Derudover finder I også et utal af både vandre- og cykelruter lige i nærheden af hotellet.
Efter en lang dag i det fri indbyder hotellets wellnessområde med indendørs pool, 3 saunaer og MORADA WaldOase spa til afslapning. De store panoramavinduer giver en vidunderlig udsigt over det omkringliggende landskab og bidrager til den fredelige atmosfære. Det er muligt at forkæle sig selv med en massage her. Det anbefales dog at bestille dette på forhånd.
Hvis man vil have lidt afveksling, har hotellet en mikro-bowlingbane.
Hotellets morgenbuffet tilbyder et bredt udvalg af frisk brød og forskelligt pålæg, og sørger for at I får en god start på dagen. Senere kan I nyde et udvalg af dejlige regionale retter i hotellets nydelige restaurant, eller på den store flotte sommerterrasse når vejret er til det. Opholdet er inkl. halvpension og vin til maden. Derudover har I mulighed for at runde dagen af i hotellets hyggelige bar, Selkestube, hvor I kan slappe af med en drink og nyde hinandens selskab.
Udover den fantastiske omgivende natur, finder I også adskillige spændende byer og seværdigheder indenfor kort afstand. Besøg f.eks. Falkenstein Slot eller oplev den fantastiske middelalderby, Quedlinburg, som ikke uden grund, er på UNESCO’s liste over Verdens kulturarv. I har også mulighed for at køre en tur til den kejserlige by, Goslar, som er den største by i Harzen og har utroligt meget at byde på.
Der er gratis parkering ved hotellet og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Værelser
Morada Hotel Alexisbad har 166 værelser, hvoraf langt
størstedelen tilbyder en formidabel udsigt over ’Selketal’-dalens idylliske
landskaber. Alle hotellets værelser er hyggelige og moderne indrettet og
udstyret med eget bad og toilet, hårtørrer, telefon og fladskærms-TV. Nogle
værelser er desuden indrettet med balkon.