Mössebergs Kurort er et historisk spahotel, skønt
beliggende mellem Vänern og Vättern, og tilbyder et afslappende ophold med
dejlig mad, wellness og spændende oplevelser i et klassisk miljø.
Hotellet tilbyder
Mössebergs Kurort har en rolig placering i den hyggelige by,
Falköping, beliggende i det naturskønne område, Falbygden, mellem Sveriges to
største søer, Vänern og Vättern. Det unikke spahotel har rødder helt tilbage til 1867, og præges af et autentisk og
stemningsfuldt salonmiljø, i Jugend-stil.
Under opholdet har I adgang til hotellets lækre
spaområde med 32° varmvandsbassin, sauna og dampbad, to afslapningsrum,
fodbade, et fitnesscenter og ikke mindst varme kilder både indendørs og
udendørs. Spaområdet - som også har sin egen café, såvel som en hyggelig vin-
og champagnebar - ligger blot en kort gåtur i badekåbe fra hotellet.
Vil I ud og opleve lidt, er der masser af muligheder lige i nærheden.
I finder f.eks. både et udsigtstårn, Mössebergsparken og Mösseberg Zoo lige ved
siden af hotellet, og derudover har I også både pilgrimsruter og cykelstier indenfor kort afstand. Af længere udflugter,
kan det anbefales at køre en tur op og nyde naturen omkring
Hornborgasjön, lidt nord for hotellet, eller besøge Lidköping som ligger helt
ude på Vänerns sydlige bred. Har I børn med på ferien, er det helt oplagt at
tage en tur i Skara Sommarland, som også ligger indenfor kort køreafstand.
I får en god start på dagen med dejlig morgenmad i de
hyggelige omgivelser. Om aftenen byder hotellets restaurant på kulinariske
oplevelser i form af velsmagende retter, tilberedt med stor passion af de
friskeste, lokale råvarer.
Der er gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har
I gratis adgang til trådløst internet.
Værelser
Hotellet har 55 flotte og rummelige værelser, hvoraf nogle
ligger i hovedbygningen mens andre er indrettet i parkvilla-annekset ved siden
af hotellet. I kan vælge mellem enkeltværelser og dobbeltværelser, med mulighed
for at booke dobbeltværelserne med en ekstra opredning, og i ægte
spahotel-stil, er der naturligvis lagt badekåber og tøfler frem til jer på
værelserne.