Ostsee Strandhaus Holnis er en skøn afslapningsoase beliggende
på den nordtyske halvø, Holnis, ved en af Østersøens smukkeste sandstrande. Her
bor I direkte ud til strandpromenaden, blot nogle få skridt fra vandet. Der er således
lagt op til en afslappende bilferie med strand og smukke naturomgivelser tæt på
Flensburg.
Hotellet tilbyder
Hotellet drives af en familie som har stor respekt for naturen
og en særlig passion for bæredygtighed. Bygningen er derfor også overvejende
udført i naturlige materialer, haverne der omgiver huset består udelukkende af
hjemlige planter og strømmen genereres af hotellets eget kombinerede varme- og
kraftværk.
Fra hotellet har I kort afstand til den smukke havneby, Flensburg,
som byder på masser af gode muligheder for shopping og sightseeing, historie og
kultur samt ikke mindst ægte nordtysk gastronomi.
Det er også helt oplagt at udforske Holnis-halvøen i al sin
pragt. Nyd den smukke natur eller tag en vandre- eller cykeltur langs med
kysten, helt op til øens nordligste spids.
Hotellet råder også over sin egen hyggelige strandcafé, med
tilhørende terrasse, som ligger i kort gåafstand langs promenaden. Her kan I
starte dagen med en skøn morgenbuffet, nyde middagssnacks og få serveret kaffe-
og tespecialiteter med hjemmelavet kage. Derudover er der også af og til
grillaftenener i sommermånederne. Hotellets reception ligger også her, som en
del af caféen.
Der er gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har
I gratis adgang til trådløst internet.
Værelser
Hotellets værelser er rummelige, lyse og stilfulde og I kan
vælge mellem Standard dobbeltværelser eller lækre Deluxe dobbeltværelser med
havudsigt.