’Mecklenburgische Seenplatte’ er, med sin betagende natur og
sit brede udvalg af aktiviteter, en af Tysklands mest populære ferieregioner.
Med et ophold på Schloss Hotel Klink bor I direkte ved søen, Müritz, på et af
regionens mest unikke og elegante hoteller.
Hotellet tilbyder
Schloss Hotel Klink, som har rødder tilbage i slutningen af
1800-tallet, ligger direkte ved søen, Müritz, og imponerer med sin unikke
arkitektur, charme og en stil som minder om de franske Loire-slotte. Hotellets
værelser er alle rummelige og nyligt renoverede, og inviterer til afslappende
stunder. Under opholdet er det 640 m² store spaområde med saunaer, indendørs
pool og solterrasse det perfekte sted for afslapning, og den 35.000 m² store
park som omgiver hotellet byder desuden på en dejlig sandstrand.
Schloss Hotel Klink er også perfekt for aktiv ferie, hvad
enten man søger vandre- og cykelture eller vandsport. Der findes også en
lystbådeavn med bådudlejning lige ved hotellet, og i kort afstand derfra er det
desuden muligt at lære at sejle eller surfe samt leje kanoer så man kan
udforske ’Mecklenburgische Seenplatte’ fra vandet.
I kan foruden alt dette også være sikre på, at der er
gastronomiske nydelser at se frem til. Hver dag får I en dejlig og righoldig
morgenmad, og om aftenen vil I blive forkælet med regionale og internationale
specialiteter i restauranten ”Garten Eden”.
Værelser
Hotellets værelser er alle nyligt renoveret, og findes i
mange forskellige kategorier. Der er både almindelige værelser og suites som
tilbyder ekstra plads til par såvel som familier. Alle værelserne har eget
badeværelse med toilet, bruser eller badekar, hårtørrer og kosmetikprodukter,
et opholds-/siddeområde, komfortable senge, skrivebord, telefon og LED TV med
Sky-kanaler.