Nyd en herlig ferie på Sinatur Hotel Skarrildhus, som ligger
omgivet af skøn natur på den jyske hede. Her er der masser af afslapning,
romantik og ikke mindst historie i vente, idet bygningerne i den
omkringliggende park fortæller historier, som går mange år tilbage i tiden. Glæd
jer til et lækkert 4-stjernet ophold med udsøgt mad, og pragtfuld natur lige
udenfor døren.
Hotellet tilbyder
Sinatur Hotel Skarrildhus ligger omgivet af et smukt
parkområde, hvor store rhododendronbuske og små idylliske vandløb er med til, at
danne rammen om jeres ophold i det midtjyske. Nyd en romantisk slentretur i parken,
hvor hver enkelt herskabelige bygning fortæller sin egen unikke historie om en
ganske anden tid.
Hovedbygningens opholdsstuer er bevaret i deres oprindelige stil,
og fungerer i dag som det oplagte midpunkt og mødested under opholdet. Hotellet
ligger omkranset af knap 500 ha. natur, som både omfatter skov, hede og eng. Om
sommeren er det muligt at sejle i kano på Skjern å eller Karstoft å, som løber
igennem parken ved Skarrildhus, og om efteråret er det også helt oplagt at gå
på svampejagt i området.
I får den perfekte start på dagen med dejlig morgenmad i hyggelige
omgivelser, og om aftenen tryller hotellets kok et udvalg af smagfulde retter,
tilberedt af friske, lokale og økologiske råvarer i den nyrenoverede
restaurant. Hotellet har også en hyggelig barstue, hvor det er muligt at spille
billard, pool, dart og bordtennis.
Hotellet tilbyder gratis parkering, inkl. ladestandere til elbiler, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Værelser
Alle hotellets 81 værelser er elegante og harmoniske, og I
kan vælge mellem enkeltværelser, familieværelser og Superior dobbeltværelser hvor
der er mulighed for at tilføje en ekstra opredning.