Sunlight Hotel, Conference & Spa har en central
placering i den kystnære svenske by, Nyköping, bare et stenkast fra byens hovedbanegård.
Hotellet byder på adskillige lækre faciliteter, som bl.a. omfatter Sveriges
største hotelrelaterede fitnesscenter, en fine-dining restaurant og et
spaområde med 25m swimmingpool, boblebad og sauna.
Hotellet tilbyder
Hotellet er indrettet i en gammel sæbefabrik og byder i dag
gæster velkommen i et herligt industrielt boutique-miljø med elegante
faciliteter. Under opholdet har I adgang til hotellets spa, fitnesscenter,
gruppetræning og afslapningsområde.
Udforsk charmerende Nyköping med sit smukke centrum og hyggelige
omgivelser. Nyd en slentretur langs floden, hvor I kommer forbi det gamle slot
og en række museer og gallerier. Besøg spændende seværdigheder såsom
Nyköpinghus og Sörmlands bymuseum, eller drag ud på opdagelse i naturen ad Sörmlands
smukke vandrestier. Hotellet tilbyder også cykeludlejning og en gokartbane,
hvor I kan ræse om kap med hinanden.
Hver morgen serveres en generøs morgenbuffet, og om aftenen
tilbydes udsøgte måltider tilberedt med lokale produkter i hotellets elegante
fine-dining restaurant og lounge, ”Restaurant Klara”, som også huser en
stemningsfuld bar.
Der er gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har
I gratis adgang til trådløst internet.
Værelser
Sunlight Hotel,
Conference & Spa har 150+ lyse, luftige og gennemtænkt indrettede værelser,
skabt til at drømme stort og sove godt, og byder på en gylden kant. I kan vælge mellem enkeltværelser og
dobbeltværelser, samt dobbeltværelser med en eller to ekstra opredninger.