Søg
Julemarked i Neumünster
Bemærk venligst, at datoer og åbningstider kan variere. Du kan besøge julemarkedets egen hjemmeside med aktuel information.
Kun 100 km fra den dansk-tyske grænse kan I opleve Neumünsters julemarked. Her kan i tanke op på god julestemning, købe julegaver og spise jer mæt i julegodter. I byens gader og stræder, under den mørke decemberhimmel, finder I skønne oplevelser for både store og små julehjerter.
I Neumünster finder i fra slutningen af november til lillejuleaftensdag et af Slesvig-Holstens hyggeligste julemarkeder. Med strålende julelys, en skøjtesø og lækre boder med julegodter er Neumünster en skøn decemberdestination. I finder også traditionelle håndværk inden for blandt andet keramik og træskærerarbejde samt forskellige julearrangementer i weekenderne for både store og små juleelskere.
Med sine lidt over 100 km fra Kruså-grænsen er Neumünsters julestemning inden for rimelig køreafstand. Byen byder også på dejlige restauranter, gode shoppingmuligheder og mange gamle bygninger, der tager sig ekstra flot ud i det pyntede julelys.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.