Herning City Hotel tilbyder en yderst centrale beliggenhed i
Herning midtby, direkte ud til den smukke gågade, og tæt på byens store udbud af butikker,
restauranter og kulturelle oplevelser. Her kan I se frem til en herlig
miniferie eller et weekendophold med masser af spændende oplevelser i Herning
og det øvrige Midtjylland og gratis adgang til fitness og vandland inkluderet!
Hotellet tilbyder
Herning City Hotel er indrettet i en charmerende ældre hjørneejendom,
som er renoveret og fornyet i flere omgange - senest i 2016 - og i dag tilbyder
en hyggelig og indbydende atmosfære, i et moderne og elegant design. Den centrale beliggenhed direkte ved gågaden, giver jer en perfekt base for, at
udforske alle Hernings spændende oplevelser og rige kulturliv, f.eks. med besøg
i Messecenter Herning, Tekstilmuseet, Skulpturparken eller museet for
samtidskunst ’HEART’, men også børnevenlige oplevelser såsom Baboon City og
Jyllands Park Zoo. Samtidig ligger Herning ideelt mellem nogle af Midtjyllands mest
populære besøgsmål, og I har således mindre end en times kørsel både til Legoland,
Aarhus, Silkeborg, Ringkøbing og Vesterhavet.
Opholdet inkluderer adgang til fitness og vandland i Vandkulturhuset,
som byder på sjov for både store og små. Nogle af højdepunkterne tæller bl.a. springbassin
med klatrevæg og vandtrampolin, børnebassin med minirutsjebane og
varmtvandsbassin, ellipsebassin med 93 meter svømmebane og modstrømskanal samt
et topmoderne spa- og wellnessområde.
Start dagen med en lækker morgenbuffet, hvor der er et stort
udvalg af økologiske produkter. Middagene serveres på Cafe Karma,
som ligger bare 400 meter fra hotellet. Her serveres en 2-retters menu..
Der er gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har
I gratis adgang til trådløst internet.
Værelser
Hotellet har 52 moderne og komfortable værelser, og I kan vælge mellem enkeltværelser, minidobbeltværelser og almindelige dobbeltværelser. Derudover er det muligt at booke dobbeltværelserne med en ekstra opredning.