City Hotel Nattergalen har en central beliggenhed i Odense,
direkte ved den gamle bydel, som også kaldes H.C. Andersen-kvarteret. Her har I
en herlig base for en miniferie med god mad, spændende udflugter og masser af
eventyrlige oplevelser i H.C. Andersens fødeby.
Hotellet tilbyder
Hotellet er opført i 1988 og byder bl.a. på gratis kaffe, cappuccino og te under opholdet. For ganske nyligt åbnede
hotellet op for en helt nyrenoveret tagterrasse, hvor I kan sætte jer til rette
med en drink og nyde udsigten.
I det hyggelige spillelokale er der både bordtennis, dart og
billard at hygge sig med, og der findes også en indbydende lounge, hvor I kan
slappe af i de bløde møbler. Ved henvendelse i receptionen har I mulighed for
at leje cykler og cykelhjelme mod et gebyr.
Udover de mange spændende seværdigheder, som findes i Odense
centrum, har I også et godt udgangspunkt for at tage på udflugter og f.eks.
besøge Odense Zoo, som flere gange er blevet kåret som Europas bedste, og ikke
mindst Egeskov Slot, som er Fyns absolut mest populære turistattraktion.
Når I står op om morgenen får I en skøn start på dagen med
en dejlig omgang morgenmad, som serveres i hotellets hyggelige
morgenmadsrestaurant. Middagen serveres på Den Gamle Kro.
Hotellet har ikke gratis parkering, og råder kun ovet et begrænset antal parkeringspladser, der fordeles efter først til mølle princip, men der findes der et stort parkeringsareal overfor hotellet, hvor der kan
parkeres mod et gebyr. Under opholdet har I gratis adgang til trådløst
internet.
Værelser
City Hotel Nattergalen har 43 lyse værelser som alle er
komfortabelt indrettet med eget badeværelse og udstyret med hårtørrer, telefon behagelige
senge og TV.
Der findes både enkeltværelser og dobbeltværelser samt
dobbeltværelser med op til to ekstra opredninger. Bemærk venligst, at det ikke
er tilladt at medbringe kæledyr på hotellet.