Skove, enge og bløde bakker i alle retninger: Emsland er den
perfekte destination for alle der ønsker en dejlig ferie i grønne omgivelser,
langt væk fra hverdagens stress. Med et billigt hotelophold på Emslandhotel
Saller See kan I tanke energi i naturen, uanset om det er gennem afslapning på
solterrassen eller aktiv ferie med vandre- og cykelture.
Hotellet tilbyder
Det familiedrevne 3-stjernede Emslandhotel Saller See ligger
i maleriske omgivelser, direkte ved søen Saller See’s bred. Dette rekreative
område i det sydlige Emsland, mellem Münster og Bremen, er det perfekte sted
for alle som trænger til et åndehul væk fra hverdagen.
I får en god start på dagen med morgenmad i hotellets
hyggelige panoramarestaurant. Derefter er det bare med at dykke ned i regionens
brede udvalg af fritidsaktiviteter. Lej f.eks. en cykel på
hotellet og begiv jer ud i naturen på to hjul, eller tag på vandreture på de
mange ruter, som snor sig gennem områdets skove.
Derudover er der også flere spændende udflugtsmål indenfor
en overskuelig afstand, som bare venter på at blive udforsket. Besøg f.eks.
museumslandsbyen Cloppenburg (60 km), som er et af Centraleuropas største
frilandsmuseer, udforsk Meyer Werft Papenburg (80 km), som er et af verdens
største og mest moderne skibsværfter, eller dyk ned i kulturen og
shoppingmulighederne i Münster (80 km).
Tilbage på hotellet har I mulighed for at slappe af i
saunaen eller træne i fitnessrummet, alt efter hvor meget energi I har tilbage.
Værelser
I bor på hyggelige dobbeltværelser, indrettet i en moderne landhusstil, og næsten alle værelserne har en skøn udsigt mod Saller See. Det er desuden muligt at booke værelserne med en eller to ekstra opredninger.