Oplev Tyrol i al sin herlighed med et billigt ophold på
Hotel Bruggner Stubn nær Landeck. Her får I et fremragende udgangspunkt for at dykke
ned i regionens kultur og natur, og de hyggelige og familievenlige rammer gør
det til en oplagt base for både par og børnefamilier.
Hotellet tilbyder
Hotel Bruggner Stubn har en skøn beliggenhed i udkanten af
den charmerende tyrolske by, Landeck. Her bor I bare ca. 2 km fra centrum, og
blot en kort gåtur fra floden Sanna, og har alletiders base for både kultur- og
naturoplevelser. Oplev f.eks. naturområdet, ’Pfundser Tschey’, Pitztaler-gletsjeren
eller Piburger See, besøg Burg Schrofenstein eller nyd en slentretur rundt i
Landeck hvor I bl.a. kan opleve byens smukke slot.
Bare 4 km fra hotellet finder I også Venet Bergbahn, som
tager jer op i 2.212 meters højde over havets overflade, og herfra har I en
formidabel panoramisk udsigt over det tyrolske landskab med Venet- og
Krahbergbjergene. Fra toppen har I desuden flere muligheder for at komme noget
af vejen ned, f.eks. via specielle trehjulede cykler eller rutsjebanen,
VenetBob, som har en tophastighed på 40 km/t.
Hotellet byder hver dag på dejlig morgenmad i hyggelige
rammer, frokost og en lækker 4-retters menu i den traditionelle tyrolske
restaurant om aftenen. Pakken inkluderer også en lille drikkevare per person,
hvor I kan vælge imellem et glas vin, en øl eller en lille alkoholfri drik.
Der tilbydes gratis parkering ved hotellet, og under
opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Værelser
I bor på hyggelige dobbeltværelser, som det er muligt at
booke med en eller to ekstra opredninger - perfekt for par, såvel som børnefamilier
på 3-4 personer.