Søg
Ferie i Italien
Italien byder på maleriske landskaber, smukke kyststrækninger og spændende byer, hvor I finder alverdens interessante seværdigheder for hele familien. Det charmerende land kan tilbyde alt fra kulturferie i Firenze til familieferie ved Gardasøen og badeferie ved den smukke Adriaterhavskyst. En ferie i Italien har det hele!
I Norditalien kan I opleve Piemonte regionen, som ligger ved Po-flodens udspring, hvilket er et utrolig smukt og varieret område med både flade dale og imponerende høje bjerge. Området er kendt for den særligt gode mad og vin. Gå ikke glip af de populære og førende vindistrikter f.eks. Barolo og Asti. I kan også opleve storbyen Genova og ikke mindst shoppingbyen Milano.
Den eventyrlige by Venedig byder på storslået arkitektur, historiske attraktioner og smukke kanaler. Der er mange ting at opleve i Venedig. Hop om bord på en gondol eller en vandtaxi og tag på opdagelse i denne smukke by. Fald i staver på Markuspladsen og besøg de mange berømte seværdigheder såsom Dogepaladset og Sukkenes Bro.
Gardasøen er Italiens største sø og den ligger i et område med et skønt tempereret klima året rundt. Sydkysten ved søen har mange dejlige strande og er omgivet af lave bakker, mens den nordlige del af Gardasøen har klipper og bjerge ned til søen. Selve terrænet er en del af søens charme og for de sportsglade turister er der mange muligheder for at slå sig løs på mountainbike, sejlture, bjergklatring og meget mere. Langs kysten ligger der også et utal af idylliske byer såsom den lille maleriske by Sirmione. Har I børnene med på en ferie i Italien er det også oplagt at besøge Italiens største forlystelsespark, Gardaland, der byder på mange timers sjov.
I det centrale Italien finder I blidt bakkede landskaber med pinjetræer, vinranker og oliventræer samt den smukke Adriaterhavskyst med de skønne strande. Regionen Toscana er især kendt for kultur, vin og fantastisk gastronomi. Det maleriske landskab med vinmarker og fyrtræer anses af mange for at være den smukkeste region i Italien. På Jeres ferie i Italien kan I besøge renæssancebyen Firenze, der emmer af historie, kunst og arkitektur. I byen Pisa finder I det berømte skæve tårn og og i den smukke by Lucca kan I opleve Skt. Martins Katedral. Ønsker I at forkæle Jer selv, så tag til kurbyen Montecatini og nyd de fantastiske spa-faciliteter i et vidunderligt miljø af dejlig italiensk charme.
Længere sydpå kan I opleve den smukke hovedstad Rom, der byder på historiske bygninger og seværdigheder i verdensklasse. Besøg den gamle arena Colosseum, Peterskirken og Det Sixtinske Kapel, Den Spanske Trappe samt Trevi-fontænen og husk at få en af de lækre gelato is med på vejen!
Italien er et land fyldt med store oplevelser og en kør-selv ferie giver Jer en frihed til at opleve flere dele af landet. Fra Piemonte regionen i Norditalien, til Toscana regionen i Centralitalien og det altid populære område omkring Gardasøen. På en ferie i Italien finder I nemt smukke naturområder med fantastiske udsigter over imponerende bjerge og smukke vinmarker samt mange spændende byer. Besøg moderne Milano, eventyrlige Venedig, historiske Firenze eller den romantiske hovedstad Rom. En bilferie i Italien byder på spændende oplevelser for alle!
Læs mere ...
30
ophold fundet
0
aktive filtre
Kopier link til søgeresultat
Optimer din søgning
Sorter din søgning
Vis hoteller på kort
De viste priser er pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelser og børnerabat vises i bookingprocessen
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.