Søg
Nye hoteller Vestre Götaland
Vestre Götaland er afgrænset mod øst af Sveriges to største søer Vänern og Vättern, mens Kattegat omgrænser området i vest. Ved kysten ligger Sveriges næststørste by Gøteborg. Store attraktioner præger området. Uanset om I vil nyde naturen, kulturen eller sporten har Vestre Götaland noget at tilbyde.
Området er derfor også perfekt til både en aktiv ferie, wellnessferie, familieferie og storbyferie. På en kør-selv ferie med Risskov Bilferie kan I finde det hele.
Oplev en af Sveriges største turistattraktioner, Göta Kanal, som går gennem landskabet fra Sjötorp Sø til de store søer Vänern og Vättern. Rejser I med børn er Skara Sommerland og Liseberg forlystelsespark sjove udflugter. Besøg det berømte og spektakulære vandfald udenfor Trollhättan eller se Det Kongelige Jagt Museum på Elgbjerget, hvor I også finder Elgparken. I Trollhättan kan I også besøge SAAB-museet.
Göteborg byder på spændende shopping, kultur, teatre, koncerter og hyggelige restauranter. På Vanäs forbjerg ligger den spændende Karlsborg fæstning og på Kållandsö, Vänerns største ø, kan I se Läckö Slot, som har spændende udstillinger. Mod øst ligger naturskønne Billingen, hvor I kan stå på ski om vinteren. Naturen byder på en bred vifte af løv-og nåleskove og bakkede frugtbare sletter.
For at finde den bedste pris og pakke kan du få flere muligheder ved at ændre din søgning.
» Vælg anden destination
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.