Søg
Sommerferie i Østrig
Tag på en herlig sommerferie i Østrig med et billigt hotelophold fra Risskov Bilferie. Det naturskønne alpeland er kendt for mange ting: vintersport, kejserhistorie, kultur, idyllisk natur, kulinariske specialiteter og ikke mindst den unikke østrigske gæstfrihed. Uanset hvad I søger så finder I det perfekte hotel for jeres ferie i Østrig lige her på siden!
Udforsk f.eks. Montafondalen med en hyggelig base på et hotel i Vorarlberg-regionen, som byder på masser af gode muligheder for både vandre- og cykelture i naturen og byoplevelser i Bregenz eller Feldkirch. I har også mulighed for, med egne øjne, at opleve den pragtfulde sommer i Tyrol, som præges af landlig idyl og et virvar af fantastiske naturområder, bjerge og byer. Find et billigt hotel i Zillertal, eller oplev den mere end 800 år gamle tyrolske hovedby, Innsbruck.
I Salzburgerland er det naturligvis oplagt, at udforske Salzburg by og den UNESCO-listede gamle bydel, men det er også her I finder både den idylliske bjergby, Zell am See, Gollinger vandfaldet, Liechtensteinklamm og Nationalpark Hohe Tauern. Nogle af landets mest uforglemmelige oplevelser tæller bl.a. Krimmler vandfaldet som med sin faldhøjde på 380 meter er Østrigs højeste. Og apropos ’Østrigs højeste’, kan I også opleve landets højeste bjerg, Grossglockner, og udforske landskaberne med en køretur på den alpine vej, Grossglockner Hochalpstrasse.
Naturen i Salzkammergut, som strækker sig fra Salzburg til Dachstein, er perfekt for aktiv ferie med vandreture, men regionen rummer også en af landets smukkeste landsbyer, Hallstatt, hvor I bl.a. kan bade i Hallstätter See og opleve det smukke Waldbachstrub vandfald. Skulle I ønske at kombinere storbyoplevelser og natur har Risskov Bilferie også et udvalg af hoteller i og omkring hovedstaden, Wien, hvor I kan opleve alt fra kejserpaladset Hofburg og Schönbrunn-slottet til domkirken og et utal af museer og gallerier.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.