Søg
REGIONER
TURISTOMRÅDER
BYER
Vores destinationer
Vinterferie Stralsund
Nyd en kør-selv ferie til Stralsund, hvor I finder et hav af spændende oplevelser.
Den gamle hansestad Stralsund er en hyggelig nordtysk by beliggende ved Østersøkysten. Byen er feriemål for den perfekte kør selv ferie og byder velkommen med et stort udvalg af oplevelser for hele familien. Pak bilen med det gode fodtøj og lad Stralsund betage jer.
Stralsund var en lille fiskerby, men voksede sig til en betydningsfuld hansestad i 1400-tallet bl.a. grundet den fordelagtige beliggenhed. Den gamle bydel er i dag på listen over UNESCOs verdens kulturarv og en slentretur i eget tempo gennem byen bringer jer til utallige historiske bygninger helt tilbage fra middelalderen. De farverige byhuse ligger som perler på en snor og så langt øjet rækker kan I nyde disse charmerende bygninger, der udtrykte velstand tilbage i middelalderen. Besøg også byens rådhus, der er en af de smukkeste bygninger i byen. Bygningen stammer helt tilbage fra det 13. århundrede og I må ikke gå glip af den dekorerede facade, der er helt fantastisk.
Stralsund er en by ved vandet med alt, hvad der følger med. Sug til jer af den maritime stemning i det livlige havneområde, der ligger tæt på den gamle bydel. Hele familien kan holde en timeout på én af de mange cruisebåde. Lad jer forføre i den friske luft og sejl ud på det åbne hav, hvorfra I kan nyde udsigten til byen fra vandsiden. Her møder der jer et unikt syn med byens høje kirketårne i centrum.
Stralsund tilbyder spændende oplevelser for hele familien, så børnene også kan udforske nye ting. Museet Ozeaneum er en fascinerende undervandsrejse med forskellige oplevelser og akvarier. Her finder I bl.a. verdens største udstilling om hvaler med modeller i original størrelse. Læs mere om museet og dets åbningstider på den officielle hjemmeside.
Ferien kan blive endnu sjovere for børnene med et besøg i HanseDom, der er et kæmpe aktivitetscenter på mere end 120.000 m2. Det imponerende center har et subtropisk badeland, der indbyder til et væld af sjove lege for hele familien. Her finder I alt, hvad hjertet begærer af vandforlystelser for både store og små. Børnene kan boltre sig i bølgebassin, sjove vandrutsjebaner, en udendørs wild-river, lagunevandfald og meget mere. Derudover er der babybassiner, vippebassin, spabade samt en flot udendørs pool med grotter, spa og strømkanal. Alle legebørn i familien vil elske et besøg i HanseDom.
Når I nyder ferien i Stralsund, så kan I bruge en dag på den naturskønne ø, Rügen. Her kan I kombinere den smukke byoplevelse med naturoplevelser i verdensklasse. På Rügen kan I holde pause fra bylivet i Jasmund Nationalpark, der bl.a. huser de imponerende kridtklinter ved kysten. På Rügen finder I ligeledes historie i form af Hitlers fascinerende feriecenter, Koloss von Prora. Nazisterne opførte det enorme feriecenter og badeland mellem 1936 og 1939. Anlægget består af identiske boligblokke og viser tydelig tegn på Det tredje riges arkitektur. Med egen bil kan I nemt komme rundt på den lille ø og få alt det bedste med.
På en god kør selv ferie står oplevelserne i kø og det er også tilfældet i området omkring Stralsund. Idylliske byer og smukke naturoplevelser står i kø for at vise sig frem. Det eneste I skal gøre er at fylde bagagerummet og gøre klar til en masse skønne oplevelser på en bilferie til Stralsund med Risskov Bilferie.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.