Risskov Bilferie | De bedste tilbud på kør-selv, miniferie og weekendophold

Vinterferie Prag

Tag på en fantastisk kør-selv ferie til Prag, byen med de mange smukke broer, og oplev en stemningsfuld og charmerende storby, hvor der er garanti for en uforglemmelig oplevelse.

Prag er byen med de mange broer, og når man nu er i byen, må man endelig huske ikke at snyde sig selv for en fantastisk stemningsfuld gåtur over Karlsbroen. Omkring centrum er der faktisk rigtig mange af slagsen, men denne stenbro er særlig fin med sine 30 statuer. Tag eventuelt en kop kaffe eller en is med på turen, alt imens Moldaufloden og synet af den eventyrlige by sætter scenen for en malerisk og hyggelig oplevelse. En anden måde at opleve broen på er ved at gå turen i tusmørket om aftenen, hvor lysene på broen skaber et utroligt smukt spil i vandet. En af fordelene er også at mange af turisterne er forduftet, så hvis man er et par, kan man nyde oplevelsen lidt mere på tomandshånd. Broen er 516 meter lang og går mellem bydelen Staré Mesto og Malá Strana.

I forhold til Danmark er Prag også en kende billigere at spise og drikke i, hvilket er et stort plus, hvis man ønsker sig en billigere ferie, hvor pengepungen ikke slipper op, hver gang man er ude og spise. Her er maden og især øllet som regel billigere, også selvom kvaliteten er i top. Tag eksempelvis og bestil en omgang Knödel med kartofler og sovs, da dette er en klassiker og en af de retter Prag gerne byder på. I bydelen Staré Mesto finder man et væld af fine restauranter og caféer, der byder på lækre måltider og læskende drikke. Byen er kendt for at servere rigtig lækker øl, så snyd ikke jer selv for at gå på opdagelse i deres mange ølstuer, hvor der sælges mange forskelligartede øl med mange anderledes smagsoplevelser. Prøv eksempelvis en kaffeøl eller en kirsebærøl – ja, der er nok at vælge imellem.

Skal shoppelysten stilles, er Václav-pladsen stedet, hvor de fleste og bedste shopping muligheder er. Her er der ligeledes flere teatre, biografer, restauranter samt caféer. Et alternativ til de mere almindelige butikker er de mange forskellige markeder, der er i Prag. Der er eksempelvis et stort fødevaremarked i det centrale Sterá Mesto. Dette bliver kaldet Havelska og byder på alle sæsonens lækkerier, så her kan man tage forbi, hvis man lige trænger til et hurtigt og lækkert mellemmåltid eller hvis man bare gerne vil indsnuse stemningen og nyde synet af de altid glade handlende.

En seværdighed, der slet ikke er til at undgå synet af er Borgen i Prag. Borgen er et ældgammelt borgkompleks med en nærmest eventyrlig arkitektur. Stedet danner i dag rammen om det politiske liv i landet og præsidenten både bor og arbejder her til dagligt. Borgen er åben for besøgende og er et meget populært sted. Midt i borgkomplekset ligger også Vituskirken, som er et sand must see på ferien. Indeni er stilen præget af de mange tidsaldre den har været bygget under og arkitekturen er derfor meget svingende. Det tog nemlig hele 600 år at bygge den. Der sker derfor meget visuelt i kirken og lyd mangler der minsandten heller ikke. Kirken er nemlig udstyret med en stor klokke, der spiller, så hele byen ikke er i tvivl om, hvad klokken er. Klokken hedder Sigismundklokken og er en af verdens største. 

Læs mere ...
5
ophold fundet
0
aktive filtre
Kopier link til søgeresultat
Optimer din søgning 
Sorter din søgning 
Vis hoteller på kort
De viste priser er pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelser og børnerabat vises i bookingprocessen

Bemærk:
· Minimum slutrengøring inkluderet
· Ekspeditionsgebyr ved telefonbestillinger Kr.129
· Ekspeditionsgebyr for onlinebestillinger Kr. 89, -
· Pakkeprisen er per person i dobbeltværelse

Hvorfor booke med Risskov Autoferien AG?
· Spar mere! Billigere end hotellets egne priser

AAA, Bisnode, Dun & Bradstreet
"For vores yderst solide økonomi og kreditværdighed, har vi igen modtaget den prestigefyldte AAA-rating af Bisnode, Dun & Bradstreet."
Modtager du vores tilbudsmail?

Bliv løbende opdateret med vores gode tilbud, rabatter og kampagner - leveret direkte i din indbakke

Kontakt os
Tel: 70 22 77 17

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Kontakt os

© Copyright.   Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.