Risskov Bilferie | De bedste tilbud på kør-selv, miniferie og weekendophold

Weekendophold Vejle

Sæt kryds i kalenderen og nyd et afslappende weekendophold i naturskønne omgivelser i Vejle, med spændende historie, arkitektur og aktiviteter. Vejle ligger i et smukt og varierende landskab med grønne skove, fjord, åer og søer der indbyder til forfriskende gå- og cykelture omgivet af det smukke landskab. Vejle-området byder på smukke udsigter over vand ved Vejle Fjord, søerne Fårup Sø, Vingsted sø og Rørbæk sø og vådområder. Besøg eksempelvis vådområdet Kongens Kær der er rigt på fugleliv og hvor der er mulighed for at se havørne og nyd en sejltur i kano på Vejle Å eller Skjern Å eller i robåd eller vandcykel på Fårup Sø. Vejle er ligeledes rig på grønne områder med skove, dale og plantager samt Byparken centralt i Vejle. Tag på vandretur i en af skovene Munkebjergskoven, Haraldskær Skov, Sønderskoven, Nørreskoven og Dyrehaven og besøg den fredede Grejsdalen med stejle bakkeskrænter ved Grejs Å samt plantagerne Hastrup Plantage og Frederikshåb Plantage. Læg også turen forbi det smukke renæssanceslot beliggende smukt ved Engelsholm Sø omgivet af skov og park. For de golfinteresserede findes der flere golfbaner i området, heriblandt Vejle Golf Club med 27 huller, som er blandt Danmarks smukkeste mesterskabsbaner. Er I på weekendtur med børnene er det oplagt at besøge Økolariet, et oplevelsescenter med videnskab, natur og teknologi i fokus. Besøg også Gorilla Park Vejle, en klatrepark hvor I kan finde jeres indre klatreabe frem fornøje jer med trætopklatring på de seks forhindringsbaner af varierende sværhedsgrad. Under jeres weekendophold i Vejle er det et must at lægge turen forbi Fjordenhus, Vejles helt nye vartegn fra 2018, designet af Olafur Eliasson. Bygningen er et unikt kunstværk beliggende smukt ved Vejles havnefront, hvor arkitektur og kunst går op i en højere enhed og er i smuk harmoni med omgivelserne. Her kan I gå på en guidet rundvisning og få indblik i tanken bag udformningen af bygningen samt se de forskellige kunstværker bygningen huser. Er I sulten efter mere kunst kan I passende besøge Vejle Kunstmuseum, der primært udstiller dansk kunst fra 1900-tallet og frem. Vejle og den nærliggende omegn byder på mange spændende historiske seværdigheder. I Vejle kan I opleve Munkenes Teglovn, som blev anvendt af Sortebrødremunkene i 1300-tallet til brænding af teglsten de brugte til konstruktion af bygninger. Besøg Kulturhuset i Spinderihallerne, der huser forskellige udstillinger der formidler byens historie, heriblandt en virtuel rundtur i Vejle under renæssancen. Der er blandt andet også en jernalderudstilling og et gammelt moselig udstillet. Kør en tur til den nærliggende by Jelling og oplev Jelling-monumenterne der består af to runesten og to 10 meter høje gravhøje, med et godt udsyn over området. Her kan I blandt andet betragte stenkirken Jelling Kirke fra 1100. Besøg oplevelsescentret Kongernes Jelling og lær mere om monumenterne og vikingetiden. Tag på weekendophold i Vejle og nyd de smukke udsigter i det varierende landskab og besøg de spændende historiske, kunstneriske og aktive seværdigheder i området.
Læs mere ...
3
ophold fundet
0
aktive filtre
Kopier link til søgeresultat
Optimer din søgning 
Sorter din søgning 
Vis hoteller på kort
De viste priser er pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelser og børnerabat vises i bookingprocessen

Bemærk:
· Minimum slutrengøring inkluderet
· Ekspeditionsgebyr ved telefonbestillinger Kr.129
· Ekspeditionsgebyr for onlinebestillinger Kr. 89, -
· Pakkeprisen er per person i dobbeltværelse

Hvorfor booke med Risskov Autoferien AG?
· Spar mere! Billigere end hotellets egne priser

AAA, Bisnode, Dun & Bradstreet
"For vores yderst solide økonomi og kreditværdighed, har vi igen modtaget den prestigefyldte AAA-rating af Bisnode, Dun & Bradstreet."
Modtager du vores tilbudsmail?

Bliv løbende opdateret med vores gode tilbud, rabatter og kampagner - leveret direkte i din indbakke

Kontakt os
Tel: 70 22 77 17

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Kontakt os

© Copyright.   Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.