Søg
REGIONER
TURISTOMRÅDER
BYER
Vores destinationer
Nordsøkysten
Ved Nordsøkysten i det nordlige Tyskland ligger Vadehavs-nationalparken i Niedersachsen. Området omfatter vadehavet mellem floden Ems og Elben og de Friske Øer ud for kysten. Nationalparken indbyder til en tur ud i det fantastiske og unikke vadehavslandskab ved Nordsøen. Hos Risskov Bilferie har vi et stort udvalg af billige hotelophold for enhver smag.
Her kan I rigtig betragte naturen blomstre og folde sig ud med alle de enestående landskabsformer. I kan bl.a. se de typiske saltenge, klinten Geestkliff ved Dangast og "das schwimmende Moor" (den svømmende mose) ved Sehestedt, den eneste mose i Tyskland, som ligger uden for digerne. Også sælstationen i Norddeich er et besøg værd.
De talrige oplevelser i naturen og dyreverdenen er langt fra alt, hvad I kan opleve ved Nordsøkysten. Mange seværdigheder vidner om områdets historie og kultur. Besøg f.eks. Wattenmeerhaus i Wilhelmshaven, fyrskibet og Walknochenzaun på øen Borkum, Fischerhausmuseum Norderney, Wasserschloss Dornumsiel, skibsfartsmuseet Deutsches Schifffahrtsmuseum Bremerhaven eller det gamle fyrtårn på Wangerooge.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.