Oplev Hollands tulipaner i fuldt flor fra sidst i marts og indtil midten af maj. Medio april er tulipansæsonen på sit højeste, og store dele af Holland vil være dækket af et farverigt tæppe af tulipaner. I de første forårsdage vokser tulipanerne op til 15 cm om dagen, og I vil kunne høre tulipanernes knirken, når de vokser. En fantastisk måde, at opleve tulipanerne på, er ved at cykle eller køre i bil rundt i landskabet. De fleste tulipanfarme ligger i Noordoostpolder, i provinsen Flevoland, og i det område, der er kendt som Kop van Noord-Holland. Et besøg værd, er også blomsterauktionen, Flora Holland i Aalsmeer.