Risskov Bilferie | De bedste tilbud på kør-selv, miniferie og weekendophold

Ferie Nordjylland

Går I med ferieplaner? Så overvej en tur til Nordjylland. Her finder I nemlig en kombination af smuk natur og skønne landskaber, dejlige badestrande, hyggelige og spændende byer samt et væld af interessante attraktioner. En ferie til Nordjylland byder på noget for enhver smag, og hos Risskov Bilferie har vi et stort udvalg af ophold til en god pris, mange med mad inkluderet. Så vælg et ophold der passer til netop jeres ønsker og udforsk Nordjylland. Hvad skal I se når I er på ferie i Nordjylland? Mulighederne er mange. Ønsker I at komme ud i naturen og opleve de smukke landskaber kan I passende køre en tur til Rold Skov og nyde en forfriskende vandretur eller cykeltur i Danmarks næststørste skov, hvor I også støder på søer og kildevæld, samt det store hedelandskab Rebild Bakker. Udforsk også de skønne kyster med dejlige badestrande. På vestkysten finder I smukke strande fyldt med klitter og I kan betragte Vesterhavets store bølger mens I mærker vindens friske sus. På østkysten finder I også dejlige badestrande ud til det mere rolige Kattegat, hvor I ofte finder små øer afhængigt af tidevandet. Hvorfor ikke tage turen hele vejen op til Nordjyllands spids og oplev Grenen, hvor havene Kattegat og Skagerrak mødes. Her bliver I mødt af et rigt dyreliv med mange fugle og somme tider mulighed for at observere sæler og spækhuggere. Et rigt dyreliv finder I også ved den smukke Limfjord, hvor I blandt andet kan fornøje jer med at indfange muslinger og østers, som Limfjorden er kendt for. Nordjylland har mange spændende byer som I kan bo I eller besøge under jeres ferie i Nordjylland. Kør til Nordjyllands største by Aalborg og fordyb jer i kunst i Utzon Center og Kunsthal NORD, eller historie i Aalborg Kloster, Gråbrødrekloster Museet og Lindholm Høje Museum og fornøj jer med shopping i shoppinggaden Bispensgade. Gå en hyggelig tur gennem Skagens gamle stræder og oplev de karakteristiske skagensgule huse med røde tage, besøg Skagens Museum og betragt malerierne af de kendte skagensmalere og besøg den populære attraktion Den Tilsandede Kirke hvor kun kirketårnet står tilbage efter sandflugten. Nyd det hyggelige havnemiljø i Frederikshavn, bo smukt ved Limfjorden i Løgstør og besøg nogle af Nordjyllands mange andre små hyggelige byer, såsom Brønderslev, hvor I finder den største rhododendronpark i Nordeuropa, Dronninglund der huser Dronninglund Slot og Hadsund ved den smukke Mariager Fjord. Blandt andre spændende attraktioner der kan anbefales et besøg under en ferie i Nordjylland er Danmarks største bunkermuseum, Museumscenter Hanstholm, Bulbjerg fuglefjeld med en fascinerende udsigt og god mulighed for observation af havfugle, Nordeuropas største akvarium, Nordsøen Oceanarium samt Vesthimmerlands Museum der byder på interessante fund fra jernalderen for bare at nævne nogle få. Er i på ferie med børnene er det anbefalelsesværdigt at lægge turen forbi Fårup Sommerland, hvor hele familien kan fornøje sig med de mange spændende forlystelser. Her finder I blandt andet Danmarks største vandland, Aquapark, store rutsjebaner med fuld fart på, forhindringsbane, rafting, cykelbåde og kanoer. Det maritime oplevelsescenter Springeren i Aalborg samt Aalborg Zoo vil bestemt også være et hit for børnene. Hvad venter I på? Bestil en ferie til Nordjylland og oplev de smukke landskaber, det mangfoldige dyreliv, hyggelige byer og spændende attraktioner i den nordligste del af Danmark.
Læs mere ...
36
ophold fundet
0
aktive filtre
Kopier link til søgeresultat
Optimer din søgning 
Sorter din søgning 
Vis hoteller på kort
De viste priser er pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelser og børnerabat vises i bookingprocessen

Bemærk:
· Minimum slutrengøring inkluderet
· Ekspeditionsgebyr ved telefonbestillinger Kr.129
· Ekspeditionsgebyr for onlinebestillinger Kr. 89, -
· Pakkeprisen er per person i dobbeltværelse

Hvorfor booke med Risskov Autoferien AG?
· Spar mere! Billigere end hotellets egne priser

AAA, Bisnode, Dun & Bradstreet
"For vores yderst solide økonomi og kreditværdighed, har vi igen modtaget den prestigefyldte AAA-rating af Bisnode, Dun & Bradstreet."
Modtager du vores tilbudsmail?

Bliv løbende opdateret med vores gode tilbud, rabatter og kampagner - leveret direkte i din indbakke

Kontakt os
Tel: 70 22 77 17

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Kontakt os

© Copyright.   Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.