Søg
REGIONER
»
Bornholm
»
Jylland
»
Sjælland
TURISTOMRÅDER
»
Det sydfynske Øhav
»
Djursland
»
Limfjorden
»
Sydhavsøerne
»
Vadehavet
»
Vesterhavet
BYER
»
Aabenraa
»
Aabybro
»
Aalborg
»
Aarhus
»
Allinge
»
Ballerup
»
Billund
»
Christiansfeld
»
Dronninglund
»
Esbjerg
»
Frederikshavn
»
Frederikssund
»
Gentofte
»
Glostrup
»
Grenå
»
Grindsted
»
Gråsten
»
Haderslev
»
Helsingør
»
Herning
»
Hillerød
»
Hjørring
»
Hobro
»
Holbæk
»
Horsens
»
Hundested
»
Hørsholm
»
Ikast
»
Kolding
»
Korsør
»
København
»
Køge
»
Lemvig
»
Maribo
»
Middelfart
»
Nakskov
»
Nyborg
»
Nykøbing
»
Næstved
»
Odense
»
Ribe
»
Ringe
»
Rudkøbing
»
Rødekro
»
Sakskøbing
»
Silkeborg
»
Skagen
»
Slagelse
»
Sorø
»
Svaneke
»
Svendborg
»
Sønderborg
»
Tarm
»
Tønder
»
Varde
»
Vejle
»
Viborg
»
Vordingborg
Vores destinationer
Hotel i København
Skal I på kør-selv ferie til København, så har vi et stort udvalg af hoteller.
Danmarks smukke og indbydende hovedstad København tilbyder oplevelser for enhver smag og for hele familien. Uanset hvor I bevæger jer hen, så kan byen tilbyde jer en bred vifte af kultur, historie, gastronomi og shopping. Her er der ganske enkelt det hele. I den pulserende storby kan I kombinere de brostensbelagte gader, slottene, tårnene, de grønne områder, de hippe caféer, kunstnere og den vidunderlige beliggenhed ved vandet.
Tag en overnatning eller to på et af vores mange hoteller i centrum af København eller i én af de mange indbydende forstæder, hvis I gerne vil holde pause fra bylivet. Byens historie går helt tilbage til 1043 og ferien kan således rumme alt, hvad hjertet begærer.
Det er et must på jeres ophold i København at besøge Tivoli. Få minutters gang fra Rådhuspladsen ligger den gamle park med de mange forlystelser. Tag hele familien med til en dag fyldt med sjove lege. Besøg også Dyrehaven, hvor I kan finde Bakken, så børnene rigtig kan få brugt noget energi. I det hele taget er København fyldt med oplevelser for hele familien og det kan ligeledes anbefales at besøge Zoo på Frederiksberg, Den Blå Planet eller Experimentarium.
En bilferie til København kan også være en romantisk weekend for to. Mange af vores hoteller i København har morgenmad inkluderet, men København bugner af lækre og indbydende restauranter og caféer, hvor I kan nyde en lækker middag. Der er da heller ikke noget så skønt som at slentre hånd i hånd gennem Kongens Have til Rosenborg Slot, hvor I kan se kronjuvelerne.
Der findes mange idylliske byer, men få har så mange interessante kvarterer, som I kan finde i København. I eget tempo kan I udforske lige præcis dem, der falder mest I jeres smag. Se de små særprægede rækkehuse til flådens folk i Nyboder, slap af langs kanalen eller tag en sejltur på Christianshavn, oplev kultur og streetfood på Refshaleøen eller hvad med en alternativ eftermiddag i fristaden Christiania. Så langt øjet rækker bugner Københavns kvarterer af seværdigheder, spændende bygninger og store oplevelser.
Med et godt beliggende hotel som jeres base kan I udforske byens mange seværdigheder. De ligger alle i nogenlunde gåafstand, så kan I lade egen bil stå hele weekenden og bare opleve København i eget tempo. Nogle af Københavns absolut største seværdigheder er Amalienborg, Christiansborg og selvfølgelig Den lille havfrue på Langelinje. Gå også en tur op i Rundetårn, hvorfra I kan nyde udsigten udover byen eller tag en tur på Kastellet, der er et af de bedst bevarede fæstningsanlæg i Nordeuropa.
København er ligeledes fyldt med grønne områder, spændende museer, interessant arkitektur samt rene havnebassiner, hvor I kan nyde en dukkert. Og så må I ikke glemme at tage på shopping på Strøget, der strækker sig hele vejen fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv, hvor I desuden finder Det Kongelige Teater, der kan danne rammen om en kulturel aften eller Nyhavn hvor I kan nyde en kold fadøl.
Med en kør selv ferie til København er der garanti for at fylde bagagerummet med et hav af unikke oplevelser. Vi har mange hoteller i København til en god pris, så der er alle muligheder for at besøge vores charmerende hovedstad.
Læs mere ...
13
ophold fundet
0
aktive filtre
Kopier link til søgeresultat
Optimer din søgning
Sorter din søgning
Vis hoteller på kort
De viste priser er pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelser og børnerabat vises i bookingprocessen
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.