Søg
REGIONER
TURISTOMRÅDER
BYER
Vores destinationer
Dronninglund
Tag på bilferie til Vendsyssel og brug jeres dage i det hyggelige Dronninglund.
Den lille by Dronninglund, der er opkaldt efter dronning Charlotte Amalie, som fik herregården Dronninglund Slot som eje tilbage i 1690.
Selvom byen er lille, har den meget at byde på, både for enkeltpersoner, par og familier. Der er nok at vælge imellem når det kommer til steder man kan besøge og hvor man kan bespises i området, så hvorfor ikke tage en tur til den østlige del af Vendsyssel og se hvad byen kan tilbyde.
Tag en tur forbi Dronninglund Kunstcenter, hvor kunsten, naturen og bygningen udgør en heltidsoplevelse. Centret blev opført i 1977, og er for mange et yndet udstillingssted for forskellige former for kunst. Bygningerne tiltrækker opmærksomhed pga. de særlige gavlpartier med lysindfald, og dette giver nogle helt specielle belysninger. Det er også muligt at nyde en let frokost i centrets egen cafe, samt kaffe og brød, og selvfølgelig galleributikken, som har et stort udbud af kunsthåndværk, som er fremstillet af hovedsageligt lokale kunstnere.
Tag en tur forbi Dronninglund Naturpark, eller ”Den Grønne Oase” som den også kaldes. Det er et skønt naturområde som er et skønt naturområde, der rummer mange forskellige oplevelser på samme sted. Her er der mange skønne opmærkede vandreruter at vælge imellem, og har I hunden med er der en hundeskov, hvor den kan boltre sig. For børn og barnlige sjæle, er der junglestien eller som den også kaldes Eventyrstien, hvor der kan prøves kræfter med forskellige forhindringer og skulpturer. Er I mere til det sportslige, kan I spille en turnering på minigolfbanen, tage et spil tennis, petanque eller beachvolley.
Hvad med en tur til Nordjyllands højeste punkt, Knøsen, som ligger i Dronninglund Storskov? Få meter fra Knøsen er der et skønt udsigtspunkt med en bænk, hvor I kan nyde den storslåede udsigt ud over Dronninglund Storskov og Jyske Ås. Der er mange savn og historier forbundet med Storskoven, blandt andet den forheksede bakke, hvor vandet løber op ad bakke. Tag en flaske vand med og hæld det ud på vejen, og der vil du kunne opleve det uforklarlige.
Dronninglund er et godt udgangspunkt i Vendsyssel og Nordjylland i det hele taget, hvor der er muligt at komme på shopping ture i byer som Aalborg og Frederikshavn, men også tage til de mere turistprægede byer såsom Skagen, Saltum og Blokhus. I kan også tage en tur til Hirtshals og opleve det fantastiske Nordsø Oceanarium, som er Nordeuropas største akvarium.
Tager I på miniferie til Dronninglund i sommermånederne vil der være rig mulighed for at opleve de forskellige markeder, med Hjallerup og Brønderslev marked som de to helt store kræmmermarkeder. Så er I til kræm og studehandler, er disse to markeder bestemt et besøg værd.
Så pak bilen og tag forbi en af Nordjyllands lille perler. Nyd en hyggelig miniferie eller weekend med masser af oplevelser for hele familien.
For at finde den bedste pris og pakke kan du få flere muligheder ved at ændre din søgning.
» Vælg anden destination
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.