Søg
Assisi
På en bilferie i Italien kan man opleve masser italiensk kultur og historie på nærmeste hold i Assisi, som sammen med Vatikanstaten er det mest betydningsfulde religiøse sted i Italien - en status som skyldes Frans af Assisi, skaberen af franciskanerordenen. Den danske forfatter Johannes Jørgensen skrev en bog om Den Hellige Frans. Han boede i byen fra 1915-1952 i gaden, der nu er opkaldt efter ham: Via Giovanni Joergensen. Oplev bl.a. Basilica di San Francesco, der er bygget på en naturskabt platform. Indvendigt åbenbares et arkitektonisk mesterværk. Kirken er på UNESCOs liste over verdensarv. Besøg også franciskanerordenens to største helligdomme - kapellet Porziuncola, hvor Frans af Assisi mødtes med sine første følgesvende, og Transitokapellet, hvor han døde på gulvet som 45-årig.
» Vælg anden destination
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.