Den lille by Forlì blev grundlagt af romerne i det 2. århundrede f.Kr. og ligger i krydsningen mellem Via Consolare og vejen der gik mod Toscana. Byen ligger i den østlige ende af Po-dalen, langs den berømte ´Via Emilia´ ved foden af de grønne bakker i de toscanske Romagna Apperninerne.
Byens historiske centrum består af to romerske hovedveje, der stadigvæk kan ses, men er delt ind i fire hovedgader, Mazzini, Garibaldi, Diaz og della Repubblica, der alle samles på Piazza A. Saffi.
Der findes en række bygninger der repræsenterer de forskellige tidsaldre, som den romanske Basilica di San Mercuriale med sit imponerende autentiske klokketårn fra det 12. århundrede. Rådhuset, ´Palazzo Comunale´, stammer fra det 14. århundrede og er genopbygget flere gange og så er der også ´Palazzo del Podestà´ og ´Palazzo Albertini´ fra det 15. århundrede, som bestemt fortjener et besøg. Under Ordelaffi-familiens herredømme, der varede i to århundrede, blev Forlì beriget med flere paladser, som kan nydes på en spadseretur op ad f.eks. ´Via P. Maroncelli´ eller ´Corso Giuseppe Garibaldi´. Fæstningen Ravaldino, også kendt som ´Rocca di Caterina Sforza´, rejser sig i slutningen af Corso Diaz og hele komplekset er omgivet at en dejlig park.
Prøv de en ´Passatelli´ på en af de mange lokale restauranter. Nudler kogt i bouillon, en meget traditionel ret, som har sin oprindelse i selve Forlì. Der er meget at se og beundre i byen, så afsæt gerne en dag til at opleve denne venlige og meget smukke by.