Nationalpark Gesäuse er et ægte vandringsparadis med adskillige smukke vandreruter igennem det bjergrige landskab. Det er også muligt at sejle i kano, udforske den enorme Enns-flod, køre på mountainbikes eller klatre op ad klippevæggene. Om vinteren er her gode muligheder for langrend.
Det hele 11.000 hektar store område består af tre overordede former for terræn; vand, skov og klipper. Gennem millioner af år har vandet i Enns-floden udhulet bjergkæden og i den process skabt en kløft, med klippevægge, der rækker svimlende 1.800 meter op i luften. Nogle steder kan I finde vandfald på over 100 meter! Med andre ord har Nationalpark Gesäuse alt hvad I kan ønske jer, lige fra vandsport til idylliske vandreture.