Anden Verdenskrig var meget hård ved Polen, og et minde herom er det 5.000 kvadratmeter store underjordiske museum, som derfor også er det største af sin slags i verden. Det var i Gdansk 2. Verdenskrigs første skud blev affyret og dermed kastede Europa ud i en lang og frygtelig krig. 14 meter under jorden fortælles den tragiske historie om Polens verdenskrig, årsagerne, konsekvenserne, det polske folk, ofrene, heltene og selvfølgelig fjenden.
Den historiske fortælling er delt op i tre narrative afsnit, der hver især dækker, Vejen til Krig, Krigens Terror og Krigens lange Skygger. Der skal nok afsættes lidt tid til at nå gennem det store museum, men det er det værd. Museet er en lærerig og stærk oplevelse for alle, og det kan anbefales at nyde en god polsk pils, efter afsluttet besøg, mens det hele synker ind. Til de historieinteresserede er dette museum et rent mekka af fortællinger, visuelle oplevelser og tragiske skæbner. Derfor står museet også som en advarsel til de fremtidige generationer.