Søg
Budapest
Tag på bilferie i Europa, nærmere betegnet Ungarn og oplev den fantastisk hovedstad, Budapest, i helt eget tempo. Som bekendt drejer det sig om to byer, nemlig Buda og Pest, som ligger adskilt af floden Donau, men som siden 1873 er blevet døbt Budapest. Der bor tæt på 1,8 millioner indbyggere i byen, som dækker et areal på lidt over 520 kvadratkilometer.
Byens mange arkitektoniske mesterværker vidner også om den storhedstid som Budapest havde, og faktisk fortsat har. Smukke boulevarder, pragtfulde slotte og ikke mindst kurbade er noget som bare er en del af Budapest. En god måde at få lidt sightseeing ind under vesten, er ved at tage Line 2, og nyde turen rundt i Budapest med sporvognen.
Budapest huser over 200 museer, så hvorfor ikke starte med Budapest Bymuseum, og bliv indviet i Budapests´ spændende historie. Nationalgalleriet har udstillinger af ungarske kunstnere og Det Statslige Museum for Kunst gemmer på store internationale mesterværker, der blandt andet inkluderer den største samling af El Greco, uden for Spaniens grænser.
Der er så mange ting at både se og opleve i Budapest og det gælder bestemt også for børnene. Budapest Zoo er altid en vinder og den Botaniske Have gemmer også på spændende visuelle oplevelser. I udkanten af Budapest ligger Aquincum, som var en gammel romersk militærbase, og det fortælles, at det var her at Marcus Aurelius skev dele af sit berømte værk “Meditations” eller Tanker “til sig selv”.
Husk, at det er billigt både at handle ind men så bestemt også at både spise og drikke. Så nyd de mange ungarske specialiteter og fyld poserne op med nogle af de mange delikatesser, som Budapest har at byde på.
Det berømte julemarked er også en kæmpe oplevelse for hele familien, og der mangler bestemt hverken farver, dufte eller indkøbsmuligheder. Men uanset årstiden er Budapest er en oplevelse. Find et billigt hotelophold for hele familien og tag på opdagelse i det smukke Budapest.
For at finde den bedste pris og pakke kan du få flere muligheder ved at ændre din søgning.
» Vælg anden destination
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.