Søg
Checkpoint Charlie
Da Berlin var delt i øst og vest fra 1945 til 1989 var Checkpoint Charlie en af de mest kendte grænseovergange. Fornemmelsen af den kolde krig kommer tydeligt frem ved Checkpont Charlie. Selvom navnet lyder fint og glamourøst, så betyder Checkpoint Charlie faktisk bare Kontrolpunkt "C". Her berettes om en række spektakulære flugtforsøg fra den østlige del til den vestlige del af byen, som desværre kostede flere mennesker livet. Checkpoint Charlie blev nedlagt den 22. juni 1990 i forbindelse med Tysklands genforening.
Ved grænseovergangen ligger et spændende museum med en omfattende samling af billeder, fotos, avisudklip, film og andre ting, som dokumenterer og fortæller om Berlinmuren og de mange flugtforsøg over muren. Det er på én gang spændende og skræmmende.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.