Søg
Hamburg
Millionbyen Hamburg har gode shoppingmuligheder, museer og gastronomi. En god måde at opleve Hamburg på er fra havsiden, ved at springe på en kanalrundfart - men naturligvis anbefaler vi også Hamburg fra landsiden, når man er på ferie i bil! En oplevelse i Hamburg ud over de klassiske storbyfornøjelser er en tur på byens fiskemarked, hvor der naturligvis sælges fisk, men også billigt tøj, stueplanter og dvd’er. De første boder åbner kl. 5.30 om sommeren og kl. 7 om vinteren.
Hamburg er Tysklands næststørste by og både økonomisk og kulturelt er byen centrum for hele Nordtyskland. Arealmæssigt er byen syv gange større end Paris og mere end dobbelt så stor som London. Det betyder kort og godt, at byen byder på særlig gode forhold for turister. Hamburg er en smuk by fyldt med charmerende områder og ikke mindst et fortræffeligt aftenliv, som ikke er til at komme udenom på storbyferie eller kør-selv ferie i Nordtyskland.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.