Søg
Imola
Byen stammer tilbage fra antikken og blev døbt ´Forum Cornelli´ efter Lucius Cornelius Sulla, som grundlagde den romerske koloni på samme lokalitet. Byens navn, Imola, er lokal dialekt for ´dernede´ og var en stedsangivelse, der skal ´ses´ fra toppen af omkringliggende højdedrag, og ´dernede´ refererede så til byen.
Besøg den imponerende ´Rocca Sforzesca´, også kendt som Imola-fæstningen, og som stammer helt tilbage fra det 13. århundrede, og bestemt også til at få øje på i landskabet. Der er en udstilling af sjældne gamle våben og middelalderlig keramik. Fra toppen af fæstningen er der en forrygende udsigt over Imola og sletten med Appenniner-bjergkæden i baggrunden.
Blandt de mange paladser, som ligger i det historiske centrum, skiller ´Palazzo Tozzoni´ sig bestemt ud med sin samling af smukt bevarede møbler og en spændende kælder der rummer en lang række historiske genstande knyttet til slottets fortid.
I Imola ligger også den berømte racerbane ´Autodromo Enzo e Dino Ferrari´, hvor der blandt andet er blevet afholdt en række Formel 1-løb.
I juni afholdes der musikfestival i byen, og i september afholdes ´CRAME, hvor entusiastiske samlere af veteranbiler, motorcykler, cykler bytter og sælger. En kæmpe oplevelse, og et oplagt mål for en bilferie, hvis smukke klassiske køretøjer har interesse.
For at finde den bedste pris og pakke kan du få flere muligheder ved at ændre din søgning.
» Vælg anden destination
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.