Søg
Julemarked i Köln
Datoer og åbningstider: -.
Köln Katedralens julemarked - Datoer: 24.11. - 23.12., søndag-onsdag: 11.00-21.00 - torsdag-fredag: 11.00-22.00 - lørdag: 10.00-22.00
The Angels' marked - Datoer: 24.11. - 23.12., mandag-torsdag: 11.00-21.00 - fredag-lørdag: 11.00-22.00
Bemærk venligst, at datoer og åbningstider kan variere. Du kan besøge julemarkedets egen hjemmeside med aktuel information.
Hvert eneste år forvandles Kölns smukke centrum til et magisk julelandskab fyldt med festlige aktiviteter. Når julemarkederne i Köln åbner den sidste mandag før advent, er det i selskab med millioner af besøgende - både lokale og gæster fra hele Verden. Julemusik, håndværk og kunst, legetøj, juledekorationer og duften af de mange julebagerier skaber en pragtfuld atmosfære i byen. Köln har adskillige julemarkeder at byde på, og der er helt sikkert noget for enhver smag og aldersgruppe.
Foran byens vartegn; den imponerende domkirke, venter mere end 150 charmerende træboder. Dette marked ligger yderst centralt mellem det romersk-tyske museum og Kölns koncerthus. Herfra har I blot en kort gåtur til byens attraktive shoppingdistrikt, hvor I kan supplere juleshopperiet med masser af velkendte forretninger og mærker.
På Neumarkt opsættes et fortryllende julemarked med engle som et af de absolutte højdepunkter, når de klædt i hvidt går rundt og spreder glitter og julestemning blandt de besøgende.
Byens smukke havn med sit maleriske blik ud over Rhinen, tilbyder et yderst charmerende julemarked med en maritim stemning, som virkelig bringer liv og glæde blandt gæsterne.
Et af byens mest populære julemarkeder er ’Heinzel-Weinachtsmarkt in der Altstadt’, som ligger på Alter Markt foran byens rådhus. Især børnene elsker dette julemarked på grund af de nostalgiske karruseller, dukketeatret og Julemandens kvarter. Heinzel-julemarkedet har med sin charmerende setting i byens Altstadt, i årevis tiltrukket både unge og gamle.
Kig også forbi det hyggelige julemarked i Stadtgarten og på torvet med det yderst passende navn ’Rudolfplatz’, som hver især har noget særligt at byde på, både hvad angår boderne og atmosfæren.
Risskov Bilferie har et godt udvalg af hyggelige hoteller og ophold i Köln og omegn. Tag på billig kør-selv ferie til den smukke storby og oplev alle de magiske julemarkeder og den skønne julestemning med et billigt hotelophold i nærheden.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.