Søg
Julemarked i Stockholm
Datoer og åbningstider: 24. novmeber - 23. december - Åbent alle ugens dage kl.11.00 - 18.00 - Bemærk venligst, at datoer og åbningstider kan variere. Du kan besøge julemarkedets egen hjemmeside med aktuel information.
Med kirkeklokkerne ringende fra oven, byder Stockholm velkommen til julestemning i særklasse. Overalt i byen er gader og butikker pyntet op med masser af lys og julepynt. Duften fra ristede mandler og kastanjer blander sig med gløgg og honningkager, som kan få julestemning frem hos både børn og voksne. I markedsboderne byder de handlende velkommen med hjemmelavede traditionelle juledekorationer, håndlavet legetøj og en masse lokale produkter.
Det mest traditionelle af julemarkederne finder I på Skansen, Stockholms kendte friluftsmuseum. Her er det blandt andet muligt at støbe lys, bage gammeldags brød og se håndværkerne lave deres produkter imens I kigger på.
På byens ældste torv, Stortorget i Gamla Stan, er byens flottest oppyntede julemarked. Det traditionelle julemarked, har en historie som går over 100 år tilbage i tiden, og som er med til at skabe en historisk stemning på hele pladsen. Dette bliver kun yderligere forstærket af de omkringliggende bygning, som er fra middelaldertiden og de brostensbelagte gader. Stemningen bliver fuldendt af de traditionelle røde juleboder.
For dem hvor julemarkederne ikke er nok, byder Stockholm på en række butikker, hvor det er mulighed for masser af shopping. Stockholm er derfor en oplagt mulighed til at finde en julegaver, som ofte kan fås billigere end i Danmark.
Efter en lang og hyggelig dag i Stockholms shoppinggader, er det muligt at besøge en af byens mange caféer og restauranter.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.