Søg
Klínovec
Klínovec er det højeste bjerg i Krušné-bjergene, og byder på sportsoplevelser hele året rundt. Helt perfekt til en aktiv ferie. Klínovec er kendt for sine fremragende skifaciliteter og der er i løbet af de sidste par år blevet investeret meget store summer for at gøre Klínovec til en kæmpe skioplevelse. Det er også lykkedes rigtig godt, og henover vinteren er der mange skiglade turister som vender tilbage til Klínovec og nyder godt af de gode både ski- og sneforhold. Der er 18 km pister med fire stolelifte, fem skilifte og tre rulletæpper til børnene i sneparkerne. Den længste stolelift har en længde på næsten 3 km. og starter ved Jáchymov og skibakken har en bredde på 50-100 m og er en af de længste og bredeste pister i Tjekkiet. Klínovec er slået sammen med Fichtelberg, som ligger ca. fem kilometer mod vest på den tyske side af grænsen.
Klínovec er også en eftertragtet destination for cykelentusiasterne og så snart sneen smelter er det et mekka for mountainrytterne med både en trail-park og masser af spændende og udfordrende ruter. Da Kínovec kun ligger omkring 700 km fra den dansk-tyske grænse er det et oplagt kør-selv mål hvis der står skiferie elle cykelferie på ønskelisten.
For at finde den bedste pris og pakke kan du få flere muligheder ved at ændre din søgning.
» Vælg anden destination
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.