Søg
Orvieto
Orvieto havde sin storhedstid i middelalderen og mange paver søgte ly i byen. Midt i byen finder I en af Italiens største og smukkeste domkirker. Byens borgere betalte for opbygningen af kirken i næsten 300 år før den stod færdig omkring år 1600, og når I ser nærmere på facaden og de farverige malerier i kirken, forstår I hvorfor. Under byen gemmer der sig en spektakulær oplevelse - et besøg i Citta Sotterranea. I kan gå ned i det udgravede gangsystem, som i flere hunderede år blev brugt som en kælder til opbevaring af mad og byens fine vine. I kan også besøge byens runde tårn, som gemmer Skt. Patricius brønd. Følg en vindeltrappe 62 meter ned til bunden af brønden, som blev indviet af paven i 1529.
» Vælg anden destination
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.